Kunstner i Morsø Kunstforening: Med uforudsigeligheden som partner

Annette Brix udstiller fra på lørdag grafik og keramik i forskellige teknikker

At brænde keramiske billeder i en raku-tønde er en nervepirrende teknik, fortæller Annette Brix <i>Privatfoto</i>

At brænde keramiske billeder i en raku-tønde er en nervepirrende teknik, fortæller Annette Brix Privatfoto

NYKØBING: At brænde keramiske billeder i en raku-tønde er nervepirrende teknik. Resultatet kan blive overraskende smukt. Men man risikerer også mislykkede brændinger flere gange i træk.

Den uforudsigelighed tiltaler Aarhus-kunstneren Annette Brix, som fra 1. oktober udstiller sine keramiske kakler i Morsø Kunstforening. Desuden viser hun værker i en helt anden teknik - men en teknik, der ligesom keramikken heller ikke helt er til at styre: Farvegrafik, og vel at mærke unikagrafik, hvor det aldrig ender med to ens tryk.

I både grafikken og keramikken er der ifølge Annette Brix en ekstra partner i arbejdsforløbet, nemlig henholdsvis trykke- og brændingsprocessen:

Keramisk flise af Annette Brix.

Keramisk flise af Annette Brix.

- Jeg ledes hele tiden ind på nye spor, og på et tidspunkt ved jeg ikke, hvor man selv begynder og billedet hører op og omvendt. Man er nødt til at følge de indre pejlemærker og håbe på, at de ytrer sig i det færdige værk, som det der udgør billedets underliggende struktur, og får det til at leve, fortæller hun.

Annette Brix lærte at arbejde med mange forskellige teknikker under sin uddannelse på Det Jyske Kunstakademi i Aarhus, hvor hun gik 1978-82 og igen 1984-85. Deengang var strukturen på akademiet meget åben, og man kunne færdes frit mellem faggrupperne keramik, skulptur, grafik, maleri og vævning. 

"Rød skov", linoleumstryk af Annette Brix.

"Rød skov", linoleumstryk af Annette Brix.

Siden da har hun arbejdet med glas, oliemaleri, keramik og grafik - og i de senere år især de to sidstnævnte teknikker. Hun har lavet større udsmykningsopgaver i form af glasmosaikker og keramiske relieffer, og har en gang tidligere - i 2016 - besøgt Morsø Kunstforening med en soloudstilling.

Annette Brix vil være til stede ved åbningen lørdag 1. oktober, hvor hun fortæller om sine værker. Udstillingen er herefter åben alle dage undtagen mandag indtil 20. november.  

 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.