Kurt spildte 25 år af sit liv på druk: Nu vil han udleve sine vildeste drømme

NYKØBING:- Nu gør jeg det sgu. Nu bestiger jeg Kilimanjaro.

Den afgørende beslutning tog Kurt Andersen en dag, hvor han lå hjemme på sofaen og kiggede op i loftet, nedtrykt over at have mistet et job, han åbenbart ikke var klar til at magte.

På det tidspunkt var han 42 år og havde været alkoholiker i langt over halvdelen af sit liv.

I dag, knap seks år senere, er den nu 48-årige mand fra Nykøbing ikke alene fortsat ædru. Han er også bjergbestiger og ikke mindst ultraløber med tusindvis af kilometer i benene. Sidste år gennemførte han Mors 100 Miles, og han har allerede tilmeldt sig ekstremløbet igen i år.

Foto: Bo Lehm Foto: Bo Lehm

Allerede som dreng drømte han om at bestige verdens højeste bjerge, men den drøm og mange andre blev snart druknet i alkohol. Allerede som 14-årig begyndte han at drikke, og da han flyttede hjemmefra, tog det rigtig fart.

- Ret hurtigt efter at jeg havde fået mit kørekort, mistede jeg det. Med en promille på 1,89 kørte jeg ud over en to meter høj skrænt. Jeg havde fire mennesker med i bilen. Jeg havde heldigvis flere sting i det ene øre, end alle de andre havde tilsammen, men det var grimt, fortæller Kurt Andersen.

Det lykkedes ham at tage en uddannelse som it-administrator, og han fik også jobs, både som underviser og reparatør af it-udstyr.

- Men hver gang jeg havde arbejde, drak jeg mere, for så havde jeg penge til det. Så alle de jobs og alle de forhold, jeg var i op gennem 20’erne, fik jeg ødelagt på grund af druk, beretter han og fortsætter:

- Jeg fik mit kørekort igen, og mistede det igen, da jeg var i starten af 30’erne. Denne gang i en firmabil med en promille på 2,36. Jeg startede min 35 års fødselsdag på medicinsk afdeling på Thisted Sygehus, hvor jeg var blevet indlagt natten før med en promille på 4,2.

Levede af rødvin

Siddende med en kop te ved sit stuebord i den lille lejlighed, hvor solen strømmer ind af vinduerne, fortæller Kurt Andersen roligt og afklaret om sin vej mod bunden. Man kan mærke, at han har fortalt det før. I november holdt han for første gang et foredrag om sit liv, for han vil gerne bruge sit eget eksempel til at advare specielt unge mennesker, før de kommer så langt ud, som han var.

Vi kigger på et 10 år gammelt avisudklip fra Morsø Folkeblad. Her deltog Kurt Andersen i et livsmestringskursus, som Morsø Kommune afholdt for en gruppe kontanthjælpsmodtagere med en psykolog fra en klinik i Skive.

- Huha, det var en meget anden tid dengang. Jeg var 38 år og havde det ikke godt. Der var jeg ikke blevet ædru endnu og havde en længere nedtur. Men jeg havde en fantastisk mentor ved Morsø Kommune, Anne Marie. Hun fik mig med på holdet, og det var ret godt, husker han.

Drikkeriet fortsatte dog. Kurt Andersen kom i praktik på en virksomhed, alt imens hans helbred blev stadig dårligere.

- Da var der en på praktikstedet, der prikkede til mig og sagde: ”Kurt, skal vi ikke lige have en snak om det her?” ”Nej nej, jeg fejler ingenting, der er ingenting galt, alt er som det skal være”, svarede jeg. Men hun kom heldigvis igen en uges tid senere, og der hørte jeg lidt mere efter, fortæller han og fortsætter:

- Da Eva prikkede til mig, var jeg holdt op med at spise. Jeg vejede 49 kilo og levede af rødvin. Jeg havde det så dårligt og ville så gerne stoppe, men jeg kunne ikke selv.

- Jeg ville så gerne stoppe, men jeg kunne ikke selv, siger Kurt Andersen. Foto: Bo Lehm

To svære år

Kurt Andersen kom til samtale på misbrugscentret og til afrusning på Forsorgshjemmet Aas. Derefter kom han på antabus og begyndte på samtaler i misbrugscentret.

- Anne Marie, der havde fået mig ind på holdet hos psykologen Søren, skaffede mig til en anden psykolog, og det viste sig, at han var tidligere alkoholbehandler. Han var god og forberedte mig på, hvad der ville ske. Da jeg havde været ædru i ikke ret lang tid, kunne jeg godt se, at hvis jeg skulle blive ved at være ædru, var jeg nødt til at sige farvel til min gamle omgangskreds. Jeg havde lige et par år der, hvor jeg var ret alene med det her projekt. De første to år var godt nok svære at komme igennem, erkender han.

Det var også Eva, der fik Kurt til tandlægen.

- Jeg havde ikke været ved tandlæge i 22-23 år, så det så skrækkeligt ud. Ved første besøg fik jeg to rodbehandlinger, tre tænder rykket ud og behandlet huller i fire tænder, så var vi i gang. Heldigvis gik min tandlæge med til en afdragsordning, fortæller han.

Et rigtigt liv

I takt med at alkoholen fordampede, kom drømmene om fremtiden tilbage.

- Jeg ville jo egentlig godt prøve at have et rigtigt liv. Der var mange ting, jeg gerne ville prøve, siger han.

Det job som it-administrator, han havde fået, viste sig dog hurtigt at være for stor en mundfuld. Han måtte hurtigt sygemelde sig.

- Det var min første rigtig nedtur, efter at jeg var blevet ædru. Jeg lå hjemme og tænkte: ”Hvad fanden skal jeg nu gøre?”, siger han.

Det var på det tidspunkt, han besluttede, at drømmen om bjergene ikke blot skulle være en drøm. Nu skulle det ske.

I september 2017 stod Kurt Andersen på toppen af Kilimanjaro i Tanzania. Det gav ham mod på mere. Privatfoto

- Jeg havde 213 kroner på min konto, og jeg havde ikke dyrket motion siden folkeskolen. Så jeg sagde: ”Om et år bestiger jeg Kilimanjaro”. Så begyndte jeg træningen. Jeg fortalte de folk, der var nærmest omkring mig, hvad min plan var, men jeg kunne godt mærke, at de kunne huske alkoholikeren Kurt og alle hans løgnehistorier, så der var ikke rigtig nogen, der troede på det. Men i september året efter stod jeg på toppen af Kilimanjaro, fortæller Kurt Andersen og fortsætter:

- Så blev jeg enig med mig selv om, at det var jo gået godt det her. Nu havde jeg besteget det højeste bjerg på det afrikanske kontinent, så det ville jeg prøve igen. Jeg valgte Mount Elbrus i Rusland, det højeste bjerg på det europæiske kontinent.

Det ville dog komme til at tage noget tid at spare sammen til den tur, indså han. Kurt Andersen har de seneste knap seks år været ansat i et fleksjob som pedel i hjemmeplejen i Morsø Kommune. Her vedligeholder og reparerer han cykler, biler, telefoner, computere og selve bygningen, hvor medarbejderne møder ind. Det er et job, han er rigtig glad for.

- Heldigvis bor jeg billigt, har ikke bil og skylder ikke noget. Hver måned lægger jeg penge til side for at spare op til at realisere de drømme, jeg har, siger han.

Nye mål

Samtidig var Kurt Andersen nået til den erkendelse, at han havde det godt med at sætte mål for sig selv. Da bestigningen af Mount Elbrus lå et godt stykke ud i fremtiden, måtte han finde på noget nyt. Det blev løb. En af hans venner stillede op til et halvmaraton, og Kurt blev opfordret til at være med. Efter lidt betænkningstid greb han udfordringen.

Det blev starten på passion, som blot er vokset siden. Kurt meldte sig ind i løbeklubben Pinen og Plagen og blev efterhånden i stand til at løbe et helt maraton.

Diplomerne er de synlige beviser på, at Kurt Andersen har besteget de højeste bjergtoppe i både Europa og Afrika. Foto: Bo Lehm Foto: Bo Lehm

I 2019 besteg han Mount Elbrus, og satte sig et nyt mål: Nu ville han bestige det højeste bjerg i Sydamerika.

Mens han sparede op til den rejse, skruede han samtidig op for løbedistancerne.

- I 2020 blev min sædvanlige løbemakker Charlotte og jeg enige om, at vi ville løbe Mors 100 Miles sammen i 2021. Så startede vi et træningsprogram. Tre dage i ugen løb vi mellem 10 og 15 kilometer, om lørdagen løb vi en halvmaraton og om søndagen 10 kilometer bakketræning. Ugen efter var det tre gange 10-15 kilometer, og så løb vi maraton om lørdagen. Sådan kørte det i tre måneder, og så satte vi distancerne op, fortæller han.

I september 2021 gennemførte både Kurt Andersen og Charlotte Møller Bysted den 160 kilometer lange rute på 23 timer og 45 minutter. Begge har meldt sig til løbet igen i år.

Sammen med sin faste løbemakker Charlotte Møller Bysted gennemførte Kurt Andersen sidste år ekstremløbet Mors 100 Miles. Begge har forlængst tilmeldt sig løbet igen i år. Privatfoto

- På en af vores træningsture havde jeg sagt til Charlotte, at når jeg havde været ædru i 10 år, så ville jeg holde et foredrag. Hun sagde: ”Hvorfor vente så længe? Det kan være, folk har brug for at høre det nu.” Så gik jeg i gang, fortæller den tidligere alkoholiker, der 7. november sidste år havde været ædru i otte år.

Kurt Andersen kalder sit foredrag ”Det der med at blive ædru”. Han er også i gang med at oprette en hjemmeside med samme navn, for han har en ambition om at hjælpe andre.

- Jeg har jo prøvet det her på min egen krop og kender den trang, hvor afhængigheden prøver at få dig til at drikke igen. Det kunne jo være, man kunne gribe nogle i tide, så de ikke skal hele den tur igennem, for det tager lang tid at komme tilbage, og det er hårdt, fastslår han.

100 maratonløb

Samtidig fortsatte han med at løbe maratonløb. Kort efter et løb og stadig træt i kroppen rejste han i januar i år til Argentina for at forsøge at bestige bjerget Aconcagua. Det gik galt.

- Jeg blev meget højdesyg, og det endte med, at jeg blev fløjet ud med helikopter sammen med en kammerat. Der var en, der døde af højdesyge, lige efter jeg kom ned. Da jeg lå der på Aconcagua i 5500 meters højde i minus 25 grader i snestorm og kastede op, besluttede jeg, at nu er det slut med de høje bjerge, fortæller han.

Til gengæld skal han til juni til USA og løbe i Nevada og Californien i otte dage, blandt andet i Death Valley og hen over Golden Gate Bridge, og til oktober skal han til Spanien og løbe fem maraton på fem dage. Sidste år deltog han også de fem løb i Spanien.

Foto: Bo Lehm Foto: Bo Lehm

- Et af mine næste mål er Klub 100 Maraton. Jeg vil gerne løbe mit maraton nummer 100 på min 50 års fødselsdag, som er næste år i december, men det kræver at jeg løber en maraton hver 9. dag i to år. Lige nu er jeg på 22, siger Kurt Andersen, der har fundet et nyt fællesskab blandt ultraløbere.

- Der er ikke så mange, der løber de serier, så alle os i Danmark, der gør det, mødes jo ved de lejligheder. Nu handler det ikke om at løbe stærkt. Jeg er lige lykkedes med at komme under fire timer i Holstebro byløb, så nu er jeg færdig med det sjov. Nu skal der løbes mange i stedet for, fastslår han.

Da Kurt Andersen droppede de høje bjerge, besluttede han i stedet, at han vil tage dykkercertifikat. Han leger allerede med tanken om en dykkerrejse til Filippinerne.

- Nu spildte jeg 25 år af mit liv på druk og på ingenting, så alle de ting, jeg godt kunne tænke mig at prøve, dem har jeg tænkt mig at prøve. Du kan godt have en drøm, men hvis du ikke udlever den, så er det bare en drøm, lyder det fra den tidligere alkoholiker.