Ildebrandsslukning

Lade fyldt med tørt træ udbrændt på Mors - nu har brandfolk sikret stuehuset

Familien så tv, da strømmen gik på nedlagt ejendom. Så gik det stærkt

Laden på ejendommen nær Ørding var fyldt med omkring 50 rummeter tørt brænde, og bygningen er totalt udbrændt.
Laden på ejendommen nær Ørding var fyldt med omkring 50 rummeter tørt brænde, og bygningen er totalt udbrændt. Bo Lehm

Opdateret kl. 22:44

Opdateret kl. 21.05

ØRDING: En lade fyldt med tørt træ til fire års varmeforbrug brød fredag aften i brand på en nedlagt ejendom på Asselsvej nord for Ørding på Sydmors.

Laden er udbrændt, men det er lykkedes 15-20 brandfolk fra Nykøbing Mors og Durup at redde ejendommens stuehus, der ligger blot et par meter fra den brændende lade.

Det oplyser indsatsleder Nicolai Kanstrup fra Nordjyllands Beredskab.

Brandfolk fra Nykøbing og Durup har reddet stuehuset på ejendommen og begrænset flammernes bytte til kun at omfatte laden. Foto: Bo Lehm Bo Lehm

Familien på ejendommen sad fredag aften efter aftensmaden og så tv, da strømmen på ejendommen gik. På den måde opdagede de, at der var brudt ild ud i den nærliggende lade.

Kl. 18.26 gik alarmen hos beredskabet, og laden var allerede overtændt, da de nåede frem.

Nicolai Kanstrup oplyser, at tre tankvogne forsyner brandfolkene med vand til at bekæmpe flammerne. Ifølge indsatslederen venter der en timelang indsats på ejendommen, før brandfolkene kan returnere til stationerne.

- Nu har vi sikret stuehuset. Samtidig er der ved at blive sørget for, at familien på ejendommen får strømmen tilbage, så de også kan få noget varme i stuehuset. Tilbage står at finde ud af helt præcist, hvordan vi håndtere den store brændestabel, der stadig brænder. Vi skal have fundet ud af, hvor meget vi skal have slukket, og hvor meget vi kan lade brænder, siger indsatslederen.

Den præcise brandårsag er endnu uafklaret, oplyser vagtchef Henrik Nielsen fra Midt og Vestjyllands Politi.

Han tilføjer, at der kommer til at være nogle tekniske undersøgelser af brandtomten, når ilden er brændt ud.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden