Ligareserver fik gode lærepenge i nederlag

Selvom det ikke blev til point mod Nørre Djurs, så fik Mors-Thy 2 værdifuld erfaring

Mors Thy 2 gjorde god figur mod Nørre Djurs <i>Arkivfoto: Lars Pauli</i>

Mors Thy 2 gjorde god figur mod Nørre Djurs Arkivfoto: Lars Pauli

GLESBORG:I sidste spillerunde leverede reserveholdet fra Mors-Thy 2 en flot præstation, da de slog Stoholm, der frister en tilværelse i toppen af rækken. Lørdag skulle holdet så forsøge at gentage kunststykket, da de på udebane mødte et andet af topholdende i form af Nørre Djurs. Trods en god præstation fra det unge Mors-Thy-hold mod et rutineret og fysisk stærkt hold fra Nørre Djurs, så blev det til et nederlag på 24-29. Trods nederlaget så kunne Mors-Thy 2 tage mange gode ting med fra opgøret.

- Det var faktisk en virkelig fed kamp mod et hold med masser af fysik og erfaring. Spillerne kæmpede virkelig flot hele vejen igennem, og selvom det ikke blev til point, så var lærepengene guld værd, siger Rune Lanng, der stod i spidsen for Mors-Thy 2 i lørdagens opgør.

Kampens start var bræget af god intensitet, og særligt i de to holds defensiver blev der slidt og slæbt. I udeholdets forsvar arbejdede Morten Libak og Markus Eriksen godt sammen for at holde hjemmeholdet fra scoringer. I den anden ende af banen blev der spillet med mange afleveringer og god tålmodighed. Trods de gode takter fra Mors-Thy 2 så var de bagud med 10-11 til halvleg.

Efter pausen gik hjemmeholdet fra Nørre Djurs et gear op, mens de mange anstrengelser fra første halvleg virkede til at have sat sig i udeholdet. Mors-Thy 2 begyndte at brænde mere og lave flere tekniske fejl, og det udnyttede hjemmeholdet til at trække fra. Nørre Djurs var i teten det meste af anden halvleg, og ligareserverne endte med at tabe med 24-29.

Spillerne vil selvfølgelig gerne vinde alle kampe, men man ved også, hvornår man har spillet en god kamp og alligevel tabt. De unge spillere gjorde det godt i dag og fik en hel del flere hår på brystet, siger Rune Lanng.

Efter lørdagens nederlag befinder Mors-Thy 2 sig på rækkens 7. plads.

Kampfakta

Håndbold, 2. Division Herrer 

Nørre Djurs HK

Mors-Thy 2

Resultat: 29-24

Pause: 11-10 

Mål: Magnus Pedersen 8, Mikkel Zimmer 4, Mickey Olah 3, Frederik Adamsen 2, Markus Eriksen 2, Mikkel Krog 2, Morten Libak 2 og Thomas Petersen 1 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.