Livsvigtig sejr til Sallingsund FC
Med en sejr over Viborg FF sætter Sallingsund yderligere pres på de øvrige nedrykningskandidater
Viborg FF
Sallingsund
1-2
fodbold, serie 2
VIBORG: Sallingsund FC har kniven for struben i den tætte strid om at undgå nedrykning i serie 2. Lørdag tog holdet tre vitale point, da de vandt med 2-1 på udebane over Viborg FF.
- Det var tre meget vigtige point, og det var også godt for moralen med en sejr, siger Sallingsund-træner Jeppe Poulsen.
Sallingsund lagde godt fra land i opgøret, og i det 25. minut bragte rutinerede Henrik Markussen sit hold foran på noget, der lignede et saksespark. Trods Sallingsund-dominans fik Viborg udlignet, og to gule kort til udeholdet kort før pausen var med til, at Viborg fik momentum.
Efter pausen genfandt Sallingsund melodien, og de jagtede sejrsmålet. Det kom dog først i kampens overtid, da Henrik Markussen skabte stor jubel med sin anden scoring.
- Igennem sæsonen har det været lidt stolpe ud for os, så det var rart, at det gik vores vej, siger Jeppe Poulsen.
Pausestilling: 1-1
Mål: 0-1 Henrik Markussen (25). 1-1 (38). 1-2 Henrik Markussen (90).
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.