Politiaktion

Mand anmeldt for at true med våben - politiet trak tjenestepistolerne

En 56-årig mand er sigtet for trusler på livet efter episode i Nykøbing Mors

Arkivfoto
Arkivfoto Foto: Henrik Bo

MORS: To politipatruljer, en hundepatrulje og en indsatsleder fra Midt- og Vestjyllands Politi hastede lørdag eftermiddag til Kirketorvet i Nykøbing Mors.

Klokken 17.10 kom der nemlig anmeldelse om, at en mand havde truet en anden person med en pistol.

Betjentene fandt den pågældende mand og trak tjenestepistolerne, da der jo var en formodning om, at manden var bevæbnet, fortæller vagtchef Simon Skelkjær.

- Han blev dog anholdt uden dramatik, pointerer vagtchefen.

Politiet ledte med hunde efter en pistol i området, men det lykkedes ikke at finde et våben. Derfor er det usikkert, om manden overhovedet var været i besiddelse af en pistol.

Der er tale om en lokal mand på 56 år. Han blev løsladt efter endt afhøring lørdag men er fortsat sigtet for trusler på livet. Politiet har ikke yderligere oplysninger om, hvad der angiveligt fik den 56-årige til at true en anden person. De to kendte hinanden perifert.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden