Mors sætter dansk rekord: Så mange piger valfarter til erhvervsuddannelserne

I særdeleshed har erhvervsuddannelserne i og omkring Mors godt fat i de unge piger fra øen, der topper listen over de kommuner, hvor flest piger begynder på en en erhvervsuddannelse. I Morsø Kommune vælger således hele 23,5 procent af pigerne at starte på en erhvervsuddannelse senest to år efter at have færdiggjort 9. klasse, hvilket er én procent flere end i Stevns Kommune, der er nummer to på listen. 

Hos EUC Nordvest er de glade for den store opbakning til erhvervsuddannelserne, men fastslår samtidigt, at det ikke er et mål i sig selv at få flere til at vælge erhvervsuddannelserne frem for blandt andet de gymnasiale uddannelser.

- Det vigtige er for os ikke hvilke uddannelser, de unge vælger, men at de vælger en uddannelse, de kan se fremtidsmuligheder i, fortæller Hans Chr. Jeppesen, der er direktør på EUC Nordvest.

Han afviser, at den lokale uddannelsesmastodont gør særlige indsatser for at fange særligt de unge piger. Men han gætter på, at lokalområdets mange arbejdspladser indenfor netop erhvervsuddannelserne spiller ind, når de uddannelsesretningen vælges.

Direktøren fortæller videre, at EUC Nordvest gør meget ud af at nytænke og tilbyde de bedste og mest moderne faciliteter og værktøjer til de unge, så det ikke bliver et argument for at fravælge erhvervsuddannelserne:

- Vi er blandt andet den eneste udbyder af erhvervsuddannelser i landet, der arbejder med augmented reality i undervisningen. Augmented reality er en mellemting mellem virtual reality og den virkelige verden, hvor svejserne for eksempel kan sidde inde i klasseværelset og svejse uden at behøve at trække i arbejdstøjet.

Et andet argument for at flere unge vælger en erhvervsuddannelse hos EUC Nordvest kan være, at de på uddannelserne går meget ud af at fortælle og markedsføre sig på den fremtid, de unge kan forvente at lande i efter studiet, fortsætter han:

- Uddannelserne skal afspejle de jobs de unge typisk vil lande i. Vi gør derfor meget ud af at undervise eleverne i bæredygtighed, cirkulære økonomier og digitalisering, hvilket mange unge båder finder spændende, og som en stor del vil komme til at arbejde med, når de lander et job, siger Hans Chr. Jeppesen. 

Flere end forventet

Mens mange unge i Morsø Kommune søger ind på erhvervsuddannelserne, forholder det sig noget anderledes i andre dele af landet, hvor der særligt omkring København og storbyerne er meget få, der vælger at påbegynde en erhvervsuddannelse. 

Det er der dog en naturlig forklaring på, skriver CEVEU i deres rapport. I en af rapportens undersøgelser, der bygger på data fra flere tusinde unge landet over, har det været muligt for tænketanken at opstille en beregning for, hvor sandsynligt det er, at unge i de enkelte kommuner vælger en erhvervsuddannelse.

Beregningerne, i hvad der kaldes regressionsmodellen, bygger på data om blandt andet de unges køn, alder, etnicitet, karaktersnit samt forældrenes indkomst og uddannelsesniveau, der alle har betydning for de unges uddannelsesvalg. 

Regressionsmodellens beregner sig frem til, at 18,1procent af de unge piger I Morsø Kommune naturligt ville vælge en erhvervsuddannelse frem for eksempelvis en gymnasial eller ingen uddannelse. Men i virkelighedens verden vælger langt flere piger altså en erhvervsuddannelse på Mors - som nævnt 23,5 procent.

Endelig topper Morsø Kommune også listen for kommuner, hvor flest unge, som har mindst en forælder, der har taget en videregående uddannelse, vælger en erhvervsuddannelse. Her vælger næsten hver fjerde unge at tage en erhvervsuddannelse, hvilket er noget mere end de 16,5% modellen havde regnet frem til. På landsplan vælger kun én ud af otte en erhvervsuddannelse, hvis en eller flere af deres forældre har en videregående uddannelse.