Mors-Thy-Skyum vinder storsejr og er klar til Ligaen

Drengene fra Mors-Thy-Skyum sluttede sæsonen af på andenpladsen i 1. Division

Rune Lanng glæder sig over efterårssæsonen for Mors-Thy-Skyum. Arkivfoto: Kurt Bering

Rune Lanng glæder sig over efterårssæsonen for Mors-Thy-Skyum. Arkivfoto: Kurt Bering

AALBORG:Søndag eftermiddag spillede Mors-Thy-Skyum sidste kamp i efterårssæsonen, da de ude mødte Aalborg Håndbold. Mors-Thy-Skyum skulle bruge et point for at være sikker andenpladsen. Men gæsterne viste høj klasse og vandt overbevisende 38-24.

Resultatet betyder, at Mors-Thy-Skyum ender på andenpladsen og dermed skal spille U17 Liga efter jul. 

- Det var vores mål inden sæsonen, og vi synes, at vi hører til der, så det var selvfølgelig rart, at vi fik sejren, siger Rune Lanng, der er træner for Mors-Thy-Skyum.

Mors-Thy-Skyum kom hurtigt foran med et par mål, men blev også indhentet igen. Sådan fortsatte kampbilledet de første 20 minutter, hvor Mors-Thy-Skyum ikke for alvor trak fra. Men i de sidste 10 minutter af første halvleg begyndte spillet for alvor at flyde, og Mors-Thy-Skyum trak fra.

De gik til pause foran 21-14.

- Vi havde på fornemmelsen inden, at det ville blive et tæt opgør, men drengene satte sig på det i anden halvleg, og vi var i kontrol, siger Rune Lanng.

Efter pausen trak Mors-Thy-Skyum yderligere fra, og spillet flød både i angreb og i forsvar. Dermed var det kun et spørgsmål om sejrens størelse for Mors-Thy-Skyum.

Det endte med en sikker sejr på 38-14 til Mors-Thy-Skyum.

- I løbet af sæsonen har vi spillet mange kampe, hvor vi enten har været gode i forsvaret eller angrebet, men i dag synes jeg, at vi var gode i alle dele af spillet, siger Rune Lanng.

Mors-Thy-Skyum ender på andenpladsen med 15 point i 10 kampe.

Kampfakta

Håndbold, 1. Division U17

Aalborg Håndbold 

Mors-Thy-Skyum

Resultat: 24-38

Pause: 14-21

Mål: Anton Houe 11, Tobias Strøm 5, Jonathan Rokkjær 5, Mads Faurskov 5, Nikolaj Hansen 4, Anders Sørensen 3, Mads Struntze 2, Thomas Berg Nielsen 1, Jonas Nielsen 1 og Teis Skaarup 1

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.