MorsØ FC kom tilbage på sejrssporet

MorsØ FC lægger afstand til tredjepladsen efter endnu en sejr 

Morsø FC fik endnu en sejr. Arkivfoto. Lars Pauli <i>Foto: Lars Pauli</i>

Morsø FC fik endnu en sejr. Arkivfoto. Lars Pauli Foto: Lars Pauli

NYKØBING:I sidste weekend tabte MorsØ FC topkampen i Serie 2 mod Lemvig GF, men søndag kom morsingboerne tilbage på sejrssporet. Det gjorde de på hjemmebane, hvor de slog Team Tangen med 3-2.

- Vi holder stadig en lille snor til Lemvig GF, så det var vigtigt, at vi fik endnu en sejr, siger spillende træner for MorsØ FC, Mickey Berg.

MorsØ FC kom rigtig godt fra start og satte sig fuldstændig på kampen. 

De producerede masser af chancer, og efter 17 minutter bragte de sig også foran. Her spillede de sig godt i venstre side, hvor bolden blev sparket ind i feltet til Lukas Riis Jespersen, som headede bolden i mål.

Syv minutter senere blev hjemmeholdets føring fordoblet. Denne gang havde Mickey Berg bolden i venstre side, hvorfra han fandt en fri Thomas Højriis, der scorede til 2-0.

- Vi sad på det hele i første halvleg og havde helt styr på kampen. I pausen snakkede vi om, at vi bare skulle fortsætte med at klø på, siger Mickey Berg. 

Fem minutter inde i anden halvleg kom der igen spænding i kampen, da Team Tangen scorede på et hjørnespark. 

MorsØ FC fortsatte efterfølgende med at dominere, og efter 61 minutter kom de igen foran med to mål. Patrick Bro sparkede på mål, hvor bolden ramte overlæggeren, men returen endte hos Carl Johan Jørgensen, som scorede til 3-1.

Dermed lignede det længe en sikker sejr til MorsØ FC, men 10 minutter før tid, blev kampen igen spændende. MorsØ FC fik ikke sparket bolden ordenligt væk, og efter lidt klumpspil kunne gæsterne prikke bolden ind. 

- Vi blev lidt for ukoncentreret i anden halvleg og lukkede dem ind igen, og det skulle vi have gjort bedre, siger Mickey Berg. 

Der blev ikke scoret yderligere, og derfor vandt MorsØ FC 3-2. De har 17 point efter otte kampe og har fem point op til Lemvig GF på førstepladsen. 

Kampfakta

Fodbold, Serie 2

MorsØ FC

Team Tangen

Resultat: 3-2

Pause: 2-0

Mål: 1-0 Lukas Riis Jespersen (17), 2-0 Thomas Højriis (24), 2-1 (50), 3-1 Carl Johan Jørgensen (61) og 3-2 (80)

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden