Naboer ærgrer sig over hærværk på ny plads: Der ryger nærmest et træ hver weekend

Naboer ryster på hovedet over meningsløst hærværk på ny plads i Nykøbing

Knæk! En beboer på Gasværksvej i Nykøbing begræder, at de kirsebærtræer, som Morsø Kommune plantede som afslutning på vejomlægningerne ved Vestergade og Broen har været udsat for hærværk. 

Knæk! En beboer på Gasværksvej i Nykøbing begræder, at de kirsebærtræer, som Morsø Kommune plantede som afslutning på vejomlægningerne ved Vestergade og Broen har været udsat for hærværk. 

NYKØBING:- Tillad mig at komme med et surt opstød: Hvem i alverden finder på at gå og ødelægge nye fine træer på et fælles område?

Opstødet kommer i et Facebook-opslag fra Ole Dyrlund, og det vil formentlig af de fleste blive opfattet som fuldt berettiget. Han bor på Gasværksvej og gik forleden forbi den plads, der er anlagt til erstatning for den nedlagte rundkørsel ved omlægningen af Broen-Vestergade til lyskryds.

- Her er der på et sandareal plantet 12 træer, men nu er de seks knækket af og står som døde pinde. Det er formentlig sket i weekenden, men jeg har ingen anelse om, hvem der har gjort det. Det er ellers blevet et roligt område efter omlægningen. Der er en smule knallertkørsel på Højbro, men ikke noget, der generer os, siger Ole Højlund, der har boet på Gasværksvej i seks år.

Pladsen ved Broen og Vestergade er tilplantet med kirkebærtræer. De er beskyttet med trafikspærringer og pælespalierer, men ikke mod direkte vandalisme. 

Pladsen ved Broen og Vestergade er tilplantet med kirkebærtræer. De er beskyttet med trafikspærringer og pælespalierer, men ikke mod direkte vandalisme. 

Morsø Kommune har observeret hærværket. Det siger gartnerformand Jesper Sørensen.

- I november sidste år plantede vi 12 kirsebærtræer på pladsen, og meningen var jo, at de skulle stå og blomstre lyserødt i foråret. Men allerede for halvanden måned siden blev nogle af træerne mishandlet. Dengang så en kvinde to-tre knægte gå og rykke i grenene på de unge træer. Hun råbte efter dem, men ville ikke ind i en nærmere konfrontation, så hun kontaktede i stedet os. På det sidste er der så røget et træ nærmest hver weekend, siger Jesper Sørensen.

Hvad kan I gøre ved det?

- Vi kan ikke gøre så meget andet end at plante nye træer til efteråret til erstatning for de knækkede. Og så ellers appellere til, at man lader de resterende træer vokse i fred, siger gartnerformanden. 

Kirsebærtræerne er rimeligt hurtigtvoksende, hvis ellers de får lov. 

Kirsebærtræerne er rimeligt hurtigtvoksende, hvis ellers de får lov. 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.