Smedevirksomheder

Nye frivillige til smedjen i Ørding

Omkring 50 kiggede forbi, da Morsø Gamle Smedje holdt åbent hus

En af de unge gæster til åbent hus-dagen forsøgte sig med at svinge hammeren i Morsø Gamle Smedje. Privatfoto

En af de unge gæster til åbent hus-dagen forsøgte sig med at svinge hammeren i Morsø Gamle Smedje. Privatfoto

ØRDING:Der er udsigt til mindst to par hænder mere til at svinge hammeren på smedemuseet i Ørding, Morsø Gamle Smedje.

De nye kræfter har meldt sig, efter at de frivillige bag det lille, foreningsdrevne museum klagede deres nød i bl. a. Nordjyske. Det gav resultat, også i form af mange gæster til det åbent hus-arrangement, som foreningen holdt 2. pinsedag.

Åbent hus-arrangementet i Morsø Gamle Smedje trak flere gæster, end arrangørerne havde ventet. Privatfoto

Åbent hus-arrangementet i Morsø Gamle Smedje trak flere gæster, end arrangørerne havde ventet. Privatfoto

- Vi havde forestillet os, at der måske kom 20. Men det kan være, at der var 50, fortæller Anton Mikkelsen, der er kasserer i foreningen.

Gennemsnitsalderen ned

En del af gæsterne tegnede sig som medlemmer af foreningen, og et par stykker gav altså udtryk for, at de gerne vil arbejde ved ambolten i museet. Selv om de nye aktive ikke hører til blandt de alleryngste, så vil de i hvert fald være med til at nedbringe den nuværende gennemsnitsalder på over 70.

- Vi er en fem-seks stykker nu, der kommer fast hver onsdagen. Det er ikke fordi, det går jo godt nok. Men vi vil godt have nogle nye medlemmer, fortæller Anton Mikkelsen.

Den gamle smedje i Ørding blev tilbage i 1980’erne skænket til Morsø Kommune, der gav den videre til Morslands Historiske Museum - i dag Museum Mors. Men for nogle år siden valgte museet ikke at videreføre denne afdeling, hvorefter Morsø Gamle Smedje er blevet drevet som en forening.

Efter den seneste medlemstilgang har museet omkring 40 medlemmer, hvoraf dog kun en mindre del er aktive. Men alle betaler det samme, beskedne kontingent. Aktive medlemmer kan bruge smedjen til at fremstille egne genstande - mod betaling af materialeudgifterne.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden