Michelinstjerner

Østers-gastronomi på Mors med Michelin-stjernedrys

To kokke fra Michelin-restauranter blandt deltagerne i årets DM i østersgastronomi på Mors

Den forsvarende danmarksmester i østersgastronomi, Kristoffer Ringsing, er med igen i år. PR-foto
Den forsvarende danmarksmester i østersgastronomi, Kristoffer Ringsing, er med igen i år. PR-foto

NYKØBING: Østers- og muslingepremieren på Mors har tidligere været begunstiget af talentfulde kokkes deltagelse,, når danmarksmesteren i østersgastronomi skal findes.

Men med deltagelse af kokke fra to Michelin-restauranter bliver niveauet en tand højere ved årets DM, der finder sted i weekenden 1.-3. oktober.

- Vi er stolte over at kunne tiltrække en række så talentfulde og spændende kokke, der skal dyste om at lave den absolut bedste østers- og muslingeret baseret på de fantastiske skaldyr fra Limfjorden, siger Colin John Seymour Jr., direktør for Danmarks skaldyrshovedstad, der står for østers- og muslingepremieren.

Han blev ansat som direktør for et år siden, hvor fejringen af østers- og skaldyrspremieren måtte aflyses på grund af coronaen.

- Så det er også premiere for mig. Men efter hvad jeg hører, er det det flotteste og stærkeste hold, vi nogensinde har stillet med. Og vi har allerede fået lov at kigge i, hvad de vil lave. Det bliver super lækkert, siger Colin John Seymour.

Michael Nørtoft fra københavnske Formel B er den ene af to Michelin-kokke, som deltager i årets DM-konkurrence. PR-foto

De to Michelin-kokke er Michael Nørtoft og Brian Pedersen fra de københavnske restauranter Formel B og Kokkeriet, der hver har én Michelin-stjerne.

Desuden medvirker den forsvarende danmarksmester i østersgastronomi, Kristoffer Ringsing fra B-spis i Næstved, Mette Dahlgaard fra Gemyse i Tivoli, Benjamin Hylleberg fra den nye NV Tasting på Nørre Vosborg, Jakob Jensbye, der tidligere har været på kokkelandsholdet og i dag er ejer af den roste Restaurant JA i Holstebro - samt Rasmus Bundgaard Nielsen, holdkaptajn for cateringlandsholdet, der i 2020 vandt OL-guld i Stuttgart.

Ud over Kristoffer Ringsing har Michael Nørtoft og Mette Dahlgaard tidligere deltaget i DM-konkurrencen i Nykøbing.

Én deltager har måttet melde afbud, men arrangørerne forsøger at finde en afløser for den pågældende.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden