Påsatte brande opklaret: To drenge satte ild til toiletpapir

Brandvæsenet rykkede fredag aften ud til små brande flere steder i Nykøbing

Nicolas Cho Meier

Opdateret 17. maj 2022 kl. 12:27

NYKØBING: Takket være et vidne har politiet fundet gerningsmændene til tre påsatte brande, der fredag aften fik brandvæsenet til at rykke ud i Nykøbing.

Anmeldelsen kom klokken 18.47. Der var stukket ild til noget toiletpapir på gulvet på både toilettet på busterminalen i Nykøbing og to steder på det offentlige toilet på Kirketorvet. Ilden havde ikke spredt sig nogle af stederne og blev hurtigt slukket af brandvæsenet.

- Det viser sig at være antændt af to drenge på 11 og 13 år fra Nykøbing, og dem har vi fået fat på, oplyser Søren Ribens fra Lokalpolitiet i Thisted. Han fortsætter:

- De skal nu afhøres om det her under kommunens påsyn. Alle sociale myndigheder bliver nu underrettet om det her.

Søren Ribens oplyser, at drengene har erkendt, at det var dem, der stod bag ildspåsættelsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Forsiden