Øjenpatienter

Politiker: - Øjenlægen må ansøge igen!

Peter Therkildsen (V) er uforstående over for, at Øjenklinikken Mors fik afslag i regionen på at få tildelt en ekstra speciallægestilling

Kaare Haurvig Palnum er eneste øjenlæge i Øjenklikken Mors, men har søgt kollegial  assistance.  Arkivfoto: Bo Lehm
Kaare Haurvig Palnum er eneste øjenlæge i Øjenklikken Mors, men har søgt kollegial assistance. Arkivfoto: Bo Lehm

MORS: Peter Therkildsen (V), Erslev, medlem af regionsrådet i Region Nordjylland, forstår ikke, at regionens samarbejdsudvalg for speciallæger gav øjenlæge Kaare Palnum afslag på at måtte få en ekstra speciallæge ansat til at afhjælpe ventelisten for patienter til Øjenklinikken Mors.

- Jeg sidder ikke i samarbejdsudvalget i denne valgperiode, så jeg har ikke været tæt på situationen eller talt med Kaare Palnum om den ansøgning, han indsendte i 2019. Men jeg forstår på regionens svar på min forespørgsel, at hans ansøgning ikke har været fyldestgørende eller har indeholdt de rette argumenter, der kan udløse tildeling af en ekstra øjenlæge. Jeg vil derfor opfordre Kaare Palnum til at søge igen, siger Peter Therkildsen.

Flere operationer

Kaare Haurvig Palnum overtog i oktober 2019 øjenklinikken i Morsø Sundhedscenter i Strandparken i Nykøbing fra Kim Frost. Han lagde fra starten op til at øge antallet af operationer og ønskede som følge heraf at få en kollega ansat.

- Der er ganske enkelt alt for lang ventetid på at komme til i Øjenklinikken Mors, og det vil overordnet også betyde at akutte lidelser i nogle tilfælde vil blive udsat. Vi har en forpligtigelse til at skabe livskvalitet for de borgere, som har problemer med synet. Vi har pligt til at sikre nærhed i behandlingen, så derfor vil en imødekommelse af, at vi udvider bemandingen i klinikken i Nykøbing, være påkrævet, siger Peter Therkildsen.

Øjenområdet oplagt til praksis

Han er som medlem af Danske Regioners Løn- og Takstnævn i øjeblikket med til at forhandle en ny overenskomst for speciallæger.

- Min erfaring herfra er, at der er en god stemning og stor ansvarlighed fra lægernes side. Dog er jeg sikker på, at vi selv her i Nordjylland skal løse udfordringen med den lange venteliste i Nykøbing. Der er langsigtede bestræbelser i gang for at overflytte flere specialer fra sygehusene til praksissektoren, og øjenområdet er et af de helt oplagte, siger Peter Therkildsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden