Redningsaktion ud for Mors: To personer reddet i land
Alle personer er uskadte i forbindelse med redningen
Opdateret kl. 20:36
MORS: Redningsfolk fra Nordjyllands Beredskab har fredag reddet to personer i land, der var kæntret i en jolle i Limfjorden ud for Mors nordkyst.
- Personerne i jollen blev hurtigt spottet af vores store redningshelikopter, og de stod og vinkede, så de var heldigvis nemme at finde, siger Henrik Gade Jespersen, der er indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab.
Den første melding beredskabet fik var, at kæntringen var sket i nærheden af Thisted, men jollen befandt sig udfor Gullerup Strand på Mors. Derfor blev der sat en redningsbåd fra Thisted og en fra Mors i vandet, og sammen fandt de jollen og reddede personerne i land.
Ifølge vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Ralf Høgedal er de to personer uskadte, men de er bragt til tjek på sygehuset i Thisted.
Beredskabet har efterfølgende bragt den kæntrede jolle til Gullerup Strand.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.