Fodbold

Sallingsund var bedst: Afklapsning i lokalt bundbrag

Sallingsund sendte Nordvestmors tættere på afgrunden

Nordvestmors har haft en forfærdelig sæson i serie 2. Et pointtab i næste kamp sender dem definitivt ned i serie 3.Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
Nordvestmors har haft en forfærdelig sæson i serie 2. Et pointtab i næste kamp sender dem definitivt ned i serie 3.Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

Sallingsund FC

Nordvestmors BK

5-2

fodbold, serie 2

GLYNGØRE: Søndag var der lokalt bundopgør i serie 2, da Sallingsund på hjemmebane mødte Nordvestmors. Begge hold er placeret under nedrykningsstregen, så en sejr ville lune hos begge mandskaber. Opgøret blev dog en meget ensidig affære, eftersom Sallingsund vandt med 5-2. Med nederlaget skal der mirakler til, hvis Nordvestmors også skal spille i serie 2 i næste sæson.

- Vi levede for mange personlige fejl. Sallingsund er et rutineret hold, og i dag kendte de deres besøgelsestid, siger Nordvestmors-træner Poul Bak Pedersen. I Sallingsund-lejren var de godt tilfredse med sejren.

- Nordvestmors havde ikke rigtig noget at komme med, og vi spillede rigtig fint, siger Sallingsund-spiller Frederik Hyllested.

I kampens første halvleg producerede Nordvestmors fint med chancer, men skudende gik enten snert forbi eller prellede af på træværket. I det 31. minut kom Sallingsund så foran, da Mads Sørensen blev spillet fri. Kort efter fik udeholdet udlignet, da Mathias Hansen fik scoret til 1-1. Stillingen fik dog ikke lov til at holde længe, for i det 39. minut scorede Martin Toft på et flot langskud.

I anden halvleg faldt udeholdets spil gevaldigt i kvalitet, og det udnyttede Sallingsund til at køre Nordvestmors over. I anden halvleg var Sallingsund klart bedst, og takket være mål fra Kristian Kruse, Morten Poulsen og Frederik Hyllested kom det også til at vise sig på måltavlen. I kampens overtid fik Mads Vester så lov til at pynte lidt på resultatet, da han fik reduceret til slutstillingen 5-2 til Sallingsund.

- I anden halvleg havde de kun deres lange bolde at spille på, og dem havde vi ikke noget problem med at få afvist, siger Frederik Hyllested.

- I dag havde vi ikke kvaliteten til at vinde den her kamp, siger Poul Bak Pedersen.

Pausestilling: 2-1

Mål: 1-0 Mads Krog Sørensen (31). 1-1 Mathias Hansen (36). 2-1 Martin Toft (39). 3-1 Kristian Kruse Danielsen (63). 4-1 Morten Poulsen (72). 5-1 Frederik Hyllested (76). 5-2 Mads Vester (90).

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden