Sallingsund var tæt på point

Sallingsund var tæt på et vigtigt point mod Viborg, men måtte se sig slået til sidst.

Sallingsund var tæt på et vigtigt point mod Viborg, men måtte se sig slået til sidst.

sallingsund fc

viborg sdrm. ik

1-2

fodbold, serie 2

GLYNGØRE:Sallingsund FC kæmper en hård kamp for at holde sig på den rigtige side af nedrykningsstregen i serie 2, og lørdag var der vigtige point på spil, da de mødte Viborg Søndermarken på eget græs.

Selvom Viborg Søndermarken, modsat Sallingsund, blander sig i toppen af rækken, så var Sallingssund FC godt med i kampen, men det til trods tabte værterne med 1-2.

- Vi spillede en god kamp, og hele holdet gjorde det rigtig godt, siger Frederik Hyllested, der havde ansvaret for holdet i lørdagens kamp.

I første halvleg var Viborg i teten, og efter 25 minutter kom de foran efter lidt klumpspil i feltet. Efter scoringen førte Viborg an, men i første halvleg faldt der ikke yderligere scoringer.

Sallingsund kom bedre ud til anden halvleg, og i det 57. minut kom så udligningen, da Henrik Markussen afsluttede et godt opspil. I den resterende del af kampen kom sallingboerne frem til flere gode og store chancer, og blandt andet havde Mikkel Primdahl et forsøg, der prellede af på træværket. Trods flere fine Sallingsund-chancer, så sikrede udeholdet sig sejren med en scoring i det 85. minut.

- Jeg synes, at vi havde fortjent mindst et point, og vi spillede rigtig godt efter pausen, siger Frederik Hyllested.

Pausestilling: 0-1

Mål: 0-1 (25). 1-1 Henrik Markussen (57). 1-2 (85).

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.