Sejerslev får måske søpromenade med huse ved Hund Sø
Politikere på Mors pønser på at gøre Sillerslev og Sejerslev til omdannelseslandsbyer med attraktivt beliggende nye udstykninger
SEJERSLEV: Villaer og rækkehuse ned til bredden af Hund Sø ved Sejerslev. Det er et tiltag, som tidligere er luftet som idé af folk på Nordmors. Nu banes der måske vej for at realisere ideen gennem den igangværende revision af kommuneplanen for Morsø Kommune.
- I forbindelse med Kommuneplan 2021-2033 arbejder vi med strategisk landsbyplanlægning. En af de muligheder, der er opstået ved revision af Planloven, er at udpege omdannelseslandsbyer. Det vil sige bysamfund, hvor der gives en udvidet mulighed for udstykning af nye byggegrunde tæt på naturnære områder som strande og søer. Og der har vi tænkt på at udpege Sillerslev og Sejerslev, siger Meiner Nørgaard (DF), formand for udvalg for teknik og miljø, der aktuelt har drøftet planoplægget ”Landsbyerne på Mors - en landsbykarakteranalyse”, som skal indgå i kommuneplanen.
Tæt på den nye sø
I Sillerslev vil det være oplagt at udstykke tæt på strand og havn. Sejerslev ligger midt på nordøen i afstand fra fjorden, men vådområdet Hund Sø, der blev skabt for få år siden, betyder, at søbredden er placeret få hundrede meter fra bygrænsen mod øst. Her vil der være perspektiver i at tænke i en landsbyudvidelse.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.