Sejr til U19 trods defensive kvaler

En vaklende defensiv forhindrede ikke Mors-Thy Håndbold Akademi i at slå Aalborg

Mors-Thy Håndbold Akademi ridder videre på deres bølge af sejre. Torsdagens sejr over Aalborg var den fjerde på stribe. <i>Arkivfoto: Henrik Bo</i>

Mors-Thy Håndbold Akademi ridder videre på deres bølge af sejre. Torsdagens sejr over Aalborg var den fjerde på stribe. Arkivfoto: Henrik Bo

THISTED:Siden nederlaget til GOG d. 9 oktober har U19-drengene fra Mors-Thy Håndbold Akademi gjort rent bord i U19-ligaen. Torsdag skulle holdet så forsøge at tage fjerde sejr i træk, da Aalborg kom på besøg i Thyhallen. Trods en til tider noget vaklende defensiv, så fik Mors-Thy Håndbold Akademi hevet en sejr på 35-30 i land takket være en god offensiv, der dog til tider brændte for meget.

- Vores ellers så solide midterforsvar ramte ikke niveauet i dag, og vi kæmpede lidt med at finde de rigtige konstellationer. I angrebet kom vi frem til mange fine chancer, men vores udnyttelsesprocent var for lav. Vi kunne sagtens have lavet flere mål, siger Mors-Thy Håndbold Akademi-træner Lars Krarup.

Fra kampens start kom hjemmeholdet bedst ud og tog et forspring på måltavlen. Hele halvlegen igennem voldte Aalborgs højreback og playmaker dog voldsomme problemer, som ikke blev løst trods flere forskellige forsvarskonstellationer. En god offensiv kompenserede dog for defensiven, og til halvleg var hjemmeholdet foran med 20-15.

I anden halvleg forsatte hjemmeholdet ufortrødent deres gode offensive spil, men koden til et solidt forsvar blev aldrig knækket. På trods af det, så var hjemmeholdet i kontrol det meste af halvlegen. Efter en noget blandet indsats endte Mors-Thy Håndbold Akademi med at vinde 35-30. Dermed kravler holdet op på rækkens 1. plads, dog har efterfølgerne fra GOG spillet to kampe færre.

- Vi var i kontrol hele kampen igennem, men vi fik aldrig helt snøret sækken. Jeg håber, at vores dårlige forsvarskamp blot var en enlig svale, siger Lars Krarup, der nu ser ind i en pause på 17 dage, inden hans mandskab skal i ilden igen.

- Vi skal have lagt lidt på fysisk her i pausen, og så skal vi have ladet op, så vi er helt klar til de sidste kampe inden jul, siger Lars Krarup.

Mors-Thy Håndbolds Akademis næste kamp er på udebane mod Tvis.

Kampfakta

Håndbold, U19 Drengeliga

Mors-Thy Håndbold Akademi

Aalborg Håndbold

Resultat: 35-30

Pause: 20-15

Mål: Magnus Norlyk 9, Malthe Bull 7, Victor Norlyk 6, Anders Toft 3, Kristoffer Vestergaard 3, Niklas Jensen 3, Rasmus Houmøller 3, Mikkel Lohmann 1 og Mikkel Zimmer 1.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Skolelukninger på vej i Aalborg: Se her, hvor det rammer
Luk