Sikker sejr til U17-drengene fra HF Mors/Skyum

U17-drengene fra HF Mors/Skyum leverede en kontrolleret indsats fra start til slut fredag aften

Arkivfoto: Kurt Bering 
Arkivfoto: Kurt Bering 

Opdateret kl. 23:45

SKYUM: Fredag aften var U17-drengene fra HF Mors/Skyum igen i aktion i Drengeligaen. Det var de på hjembane, hvor de fik besøg af HEI/VRI. Her viste hjemmeholdet klassen og vandt en overbevisende sejr på 32-23.

- Jeg synes, at kampen forløb, som den skulle. De har nogle hurtige spillere, men rent fysisk havde vi en fordel, og det synes jeg, at vi viste i forsvaret, hvor de blev tvunget til svære afslutninger, siger træner for HF Mors/Skyum, Rune Lanng. 

Det var hjemmeholdet, som var bedst fredag aften og kom foran i kampen. Dog slog de aldrig for alvor et hul i første halvleg, og de gik til pause foran 15-11.

Efter pausen fortsatte kambilledet, hvor HF Mors/Skyum ligeså langsomt udbyggede føringen. Med ti minutter igen var hjemmeholdet foran med 11 mål, og føringen var for stor til at kunne hentes. 

- Drengene skal have ros for at levere en god disciplineret indsats hele kampen igennem. Vi stod godt i forsvaret, og i angrebet formår vi hele tiden at spille os til store chancer, siger Rune Lanng. 

 Det endte med en nimålssejr til HF Mors/Skyum. Resultatet betyder, at HF Mors/Skyum indtager tredjepladsen i Drengeligaen med fem point efter seks kampe. 

Kampfakta

Håndbold, U17 Drengeliga 

HF Mors/Skyum 

HEI/VRI

Resultat: 32-23

Pause: 15-11

Mål: Kristoffer Vestergaard 11, Magnus Pedersen 6, Christoffer Brorson 4, Mikkel Lohmann 3, Frederik Adamsen 2, Tobias Strøm 2, Mikkel Hornum 2 og Tobias Danielsen 1

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden