Sort tøj, brugskunst og dildoer: Her rykker sexshop ind i gågaden

Dark Hollow hedder den gotiske butik, der lørdag 14. maj åbner i Nykøbings gågade

Johnni Dagø og Jannie Olesen er begge fra Nykøbing. Lørdag 14. maj åbner de butikken Dark Hollow, hvor de sælger tøj, brugskunst og sexlegetøj, Nykøbing Mors. <i>Foto: Bo Lehm</i>

Johnni Dagø og Jannie Olesen er begge fra Nykøbing. Lørdag 14. maj åbner de butikken Dark Hollow, hvor de sælger tøj, brugskunst og sexlegetøj, Nykøbing Mors. Foto: Bo Lehm

NYKØBING:Når man handler i gågaden i Nykøbing, så kan man som på så mange andre handelsstrøg gå på udkig efter tøj, sko eller bøger.

Nu har man - som et af de få steder på egnen - muligheden for at handle i en mørk og dyster atmosfære, når parret Johnni Dagø og Jannie Olesen lørdag 14. maj åbner butikken Dark Hollow i Algade 26.

Dark Hollow betyder mørk hule. Og det vil også blive omdrejningspunktet i butikken, der udover tøj og brugskunst i gotisk stil, også kommer til at forhandle sexlegetøj i bagbutikken.

- Vi har undersøgt markedet, og der er ikke nogen steder i miles omkreds, hvor man kan købe fx en dildo i en fysisk butik. Vi indretter sex-afdelingen i det bagerste hjørne og markerer det som 18+-området. Men vi lukker ikke af for sex-shoppen. Hvis folk har ondt i røven over det, så må de sgu have ondt i røven, siger den 43-årige Johnni Dagø.

Dark Hollow er en Goth butik der åbner med brugskunst og sexlegetøj i Algade, Nykøbing Mors. Johnni Dagø og Jannie Olesen er begge fra Nykøbing. Nykøbing Mors 6. maj 2022 <i>Foto: Bo Lehm</i>

Dark Hollow er en Goth butik der åbner med brugskunst og sexlegetøj i Algade, Nykøbing Mors. Johnni Dagø og Jannie Olesen er begge fra Nykøbing. Nykøbing Mors 6. maj 2022 Foto: Bo Lehm

Hverken han eller 30-årige Jannie Olesen vil være fast at finde i butikken.

Det bliver deres ven, Alex Rueløkke Lindsey, der vil være fast mand bag disken.

Jannie Olesen fortæller, at hun vil få sig nogle timer bag disken.

- Jeg har haft to diskusprotrusioner, så jeg kommer i arbejdsprøvning i butikken, fortæller hun.

Det meste af Dark Hollow vil, som navnet antyder, bliver holdt i en mørk stil.

- Vi er lidt bidt af den gotiske tøjstil. Og det er det, vi kommer til at tilbyde. Derudover vil der være brugskunst i butikken, fortæller Johnni Dagø, der arbejder som rejsemontør i et VVS-firma.

I gotisk - eller Goth - er farverne oftest sort blandet med rød eller skotsternet stof. De bærer meget dødningehoveder og går i hullet tøj.

- Der vil være fx være sorte T-shirts med dødningehoveder eller vikingetegn. Men vigtigst af det hele er, at vi kun har maks. tre-fire styk af de samme varer. Kunderne skal vide, at det hele tiden er noget nyt, man kommer ind til. Og andre kunder skal ikke regne med, ar varen er der, hvis de venter for længe, siger Jannie Olesen.

Størrelsesmæssigt er butikken leveringsdygtig fra børnestørrelser til det, Johnni Dagø kalder "voksne størrelser".

Dark Hollow er en Goth butik der åbner med brugskunst og sexlegetøj i Algade, Nykøbing Mors. Johnni Dagø og Jannie Olesen er begge fra Nykøbing. Nykøbing Mors 6. maj 2022 <i>Foto: Bo Lehm</i>

Dark Hollow er en Goth butik der åbner med brugskunst og sexlegetøj i Algade, Nykøbing Mors. Johnni Dagø og Jannie Olesen er begge fra Nykøbing. Nykøbing Mors 6. maj 2022 Foto: Bo Lehm

Parret fortæller, at de selv har haft tegnebogen op for at indrette butikken.

- Vi har finansieret det hele af egne penge. Vi har ikke haft brug for et pengeinstitut. Ikke andet, end at vi har fået en erhvervskonto. Men vi sidder i lejede lokaler, fortæller Johnni Dagø.

Parret fortæller, at de selv importerer deres varer fra Kina.

Det ville have passet udmærket til Dark Hollow-stilen, at holde åbningsdag på fredag den 13.

Men der er Store Bededag.

- I stedet holder vi åbent lørdag 14. maj, hvor vi åbner en halv time før de andre butikker. Vi serverer kaffe og rundstykker. Senere på formiddagen vil der være gratis slushice til de nysgerrige.

De vil blive langet over den disk, der fremover er tiltænkt de kvindelige kunders påhæng.

- Mændene kan sætte sig ved disken og få en kop kaffe eller en sodavand, mens kvinderne kigger sig omkring i butikken, siger Johnni Dagø.

I samme område vil der også blive indrettet et hjørne, hvor børn kan lege, mens deres voksne shopper.

Dark Hollow

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.