Stem i valgbussen på Mors
I fem byer er der mulighed for at brevstemme på forhånd til Folketingsvalget
MORS: For at gøre dette lettere at stemme til Folketingsvalget indsætter Morsø Kommune en valgbus, hvor man kan brevstemme. Valgbussen kommer rundt til fem byer på Mors i dagene 26. og 27. oktober, oplyser kommunen i en pressemeddelelse. Der er ikke tidsbestilling i valgbussen, så man skal blot dukke op i perioden, hvor bussen holder og medbringe legitimation. Det kan for eksempel være med kørekort, pas, sundhedskort eller valgkort.
Valgbussen var også i brug til afstemningen om forsvarsforbeholdet – og man har denne gang justeret til, så bussen kører i to dage og holder lidt længere hvert sted. Køreplan for valgbus er følgende:
• Onsdag d. 26. oktober:
• Ø. Assels - kl. 13.00-14.30 - Parkeringspladsen ved Dagli’Brugsen: Asselsvej 174.
• Ørding - kl. 15.30-17.00 - Parkeringspladsen ved købmanden og overfor kirken: Skolesvinget 18.
Torsdag d. 27. oktober:
• Sdr. Dråby - kl. 10:00-11:30 - Parkeringspladsen ved kirken og forsamlingshuset: Dråbystræde 66.
• Sundby - kl. 12:30-14:00 - Parkeringspladsen foran forsamlingshuset: Sundbyvej 40.
• Tæbring - kl. 15.00-16.30 - Parkeringspladsen foran forsamlingshuset: Råghøj 43.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.