Stor industrihal var overtændt - adskillige brandfolk arbejder på stedet

Ild i hal med både halm og gasflasker - medarbejder tjekket for røgforgiftning

Brand hos Easy-Agri Care på Østermøllevej ved Nykøbing Mors. Hal indeholdene værksted og produktion overtænd ved ildebrand opstået fredag morgen. Nordjyllands Beredskab samt Falck på stedet med brandbiler køretøjer, mandskab og indsatsleder sammen med Bredskabsstyrelsen fra Thisted Nykøbing Mors 3. juni 2022 <i>Foto: Bo Lehm</i>

Brand hos Easy-Agri Care på Østermøllevej ved Nykøbing Mors. Hal indeholdene værksted og produktion overtænd ved ildebrand opstået fredag morgen. Nordjyllands Beredskab samt Falck på stedet med brandbiler køretøjer, mandskab og indsatsleder sammen med Bredskabsstyrelsen fra Thisted Nykøbing Mors 3. juni 2022 Foto: Bo Lehm

NYKØBING:Klokken 7.47 fredag blev der slået alarm, da der opstod brand i en hal hos virksomheden Easy-Agri Care på Østermøllevej ved Nykøbing Mors.

- Det drejer sig om en stor hal med både halm og gasflasker, oplyste Nordjyllands Beredskab kort tid efter.

Ved ni-tiden kunne indsatsleder Nicolai Kanstrup fortælle, at ilden opstod i en industrihal på 50 gange 30 meter.

- Den er så skadet, at den ikke kan reddes, sagde indsatslederen.

Der stod flammer og kraftig røg op fra taget, da brandfolkene ankom. 

Beredskabets indsats koncentrerede sig om at forhindre spredning til yderligere to haller tæt derpå, og ved ni-tiden vurderede indsatslederen, at det ville lykkes.

Han havde hjælp fra adskillige brandfolk fra både Mors og Thisted samt Beredskabsstyrelsen.

En medarbejder på virksomheden blev tjekket for røgforgiftning på stedet, men der blev ikke brug for en tilkaldt ambulance. Det var medarbejdere på virksomheden, der slog alarm.

Brand hos Easy-Agri Care på Østermøllevej ved Nykøbing Mors.

Ved 11-tiden havde Jesper Madsen overtaget indsatslederfunktionen, og han kunne da fortælle, at der stadig blev arbejdet på at forhindre ilden i at sprede sig. Det var et større opgave på grund af især stålplader. Desuden var der fokus på en større el-tavle, der gerne skulle reddes.

- Ambulancen er sendt hjem, men vi er her stadig med folk fra både Salling, Mors og Thisted, og så er Beredskabsstyrelsen her med fuld udrykningsstyrke, fortalte Jesper Madsen. Han forventede fredag formiddag, at indsatsen ville vare det meste af dagen men dog ikke med alle mand. 

Branden udviklede en kraftig røg, og røgsøjlen kunne ses langt ved.

Ved 9.30-tiden var branden dog dæmpet så meget, så der kun var tale om lys røg, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi. Herfra lyder der en opfordring til at søge læge, hvis man har været udsat for røgen og føler sig dårlig.

Easy-Agri Care producerer blandt andet strøelse til landbruget.

Kl. 16.45 oplyste beredskabet på Twitter, at indsatsen på stedet nu handler om efterslukning.

- Vi forventer at være på stedet i 2-4 timer endnu, lød meldingen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden