Storsejr til Mors-Thy-Skyum
Talenterne fra Mors-Thy-Skyum fik en sikker sejr på 11 mål tirsdag aften
SKYUM: Tirsdag aften var U17 drengene fra Mors-Thy-Skyum igen i aktion i 1. Division, da de hjemme fik besøg af Håndbold Akademi Ikast. Her viste hjemmeholdet flot spil og vandt en sikker sejr på 33-22.
- Vi er med i en pulje, hvor man bliver straffet, hvis man har en dårlig dag, så det var fedt, at vi kunne dem bagover og få en sikker sejr, siger træner for Mors-Thy-Skyum, Rune Lanng.
Det var Mors-Thy-Skyum, som fik den bedste start på kampen og fik en føring på et par mål. Dog havde de svært ved for alvor at trække fra.
- Vi stod lidt for defensivt i forsvaret og var lidt for uskarpe i afslutningerne, siger Rune Lanng.
10 minutter før pausen begyndte spillet at hænge sammen for Mors-Thy-Skyum, som fik nogle hurtige kontramål og slog et hul på måltavlen.
Derfor gik de til pause foran 17-9.
- I slutningen af første halvleg fik vi justeret til et mere offensivt forsvar, så vi også fik de nødvendige redninger. Vi snakkede om i pausen, at det var vigtigt, at vi blev ved og ikke blev ukoncentreret, siger Rune Lanng.
Efter pausen blev kampen mere mere rodet, hvor de to hold byttede mål. Begge hold lavede fejl, men sejren kom aldrig i fare for Mors-Thy-Skyum.
Mod slutningen af kampen trak de yderligere fra, og det betød, at de fik en sejr på 33-22.
Håndbold, U17 1. Division
Mors-Thy-Skyum
Håndbold Akademi Ikast
Resultat: 33-22
Pause: 17-9
Mål: Anton Houe 10, Jonas Nielsen 4, Mads Faurskov 4, Anders Sørensen 3, Tobias Strøm 3, Nikolaj Hansen 3, Mads Struntze 3, Thomas Berg 2 og Jonathan Rokkjær 1
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.