Traneholm blev vindernavnet på ungdomsboliger

Rejsegilde og fremvisning af prøvelejlighed på Tranevej i Nykøbing

Tre kommunale hovedpersoner ved dagens rejsegilde. Teknisk drift-chef Niels Pedersen viser skiltet med vindernavnet. Viceborgmester Jesper Balle Kristensen holdt den ene tale, og Ansgar Nygaard, formand for Boligselskabet Nykøbing Mors, er på pallerne i gang med at holde den anden. 

Tre kommunale hovedpersoner ved dagens rejsegilde. Teknisk drift-chef Niels Pedersen viser skiltet med vindernavnet. Viceborgmester Jesper Balle Kristensen holdt den ene tale, og Ansgar Nygaard, formand for Boligselskabet Nykøbing Mors, er på pallerne i gang med at holde den anden. 

NYKØBING:Traneholm. Det skulle være til at sige, også til en taxachauffør, hvis en og anden undersvend eller ditto kvinde skulle få trang til at se dyner efter en bytur. Nu er det officielt, at Boligselskabet Nykøbing Mors' kommende campus med 57 ungdomsboliger får navnet Traneholm efter en udskrevet konkurrence, hvis resultat blev afsløret ved dagens rejsegilde.

- Vi fik hele 167 forslag på mail og Facebook. Vinderforslaget kommer fra Kirsten Risum Bjerrum, som har fundet på navnet Traneholm, som både hentyder til vejnavnet og til matrikelbetegnelsen Dueholm Mark. Beboelsen bliver en ø for de unge, sagde formanden for boligselskabet, Ansgar Nygaard.

Rejsegildet havde deltagelse af nogle af dem, der skal levere beboerne til de 57 enheder. Fra venstre ses tidligere og nuværende rektor på Morsø Gymnasium, henholdsvis Kurt Sonne Thomsen og Ann Balleby. Mellem dem Lars Nielsen, leder af Sports College Mors. Derefter Gitta Malling, kunstnerisk leder af Limfjordsteatret og til højre Tore Müller, administrator samme sted og formand for udvalget for børn, kultur og turisme og endelig viceborgmester Jesper Balle.  <i>Foto: Bo Lehm</i>

Rejsegildet havde deltagelse af nogle af dem, der skal levere beboerne til de 57 enheder. Fra venstre ses tidligere og nuværende rektor på Morsø Gymnasium, henholdsvis Kurt Sonne Thomsen og Ann Balleby. Mellem dem Lars Nielsen, leder af Sports College Mors. Derefter Gitta Malling, kunstnerisk leder af Limfjordsteatret og til højre Tore Müller, administrator samme sted og formand for udvalget for børn, kultur og turisme og endelig viceborgmester Jesper Balle.  Foto: Bo Lehm

- Før påske stod vi her en regnfuld forårsdag og tog første spadestik til et meget stort byggeri for Boligselskabet Nykøbing Mors. Vi har haft byggemøder hver måned, for vi var lidt urolige for, om byggeriet kunne nå at blive færdigt til tiden, som er til sommerferien 2023.  Det bliver måske endda lidt før. Tak til de dygtige håndværkere og til Dansk Boligbyg, sagde Ansgar Nygaard. 

En prøvelejlighed i den af de to blokke, der skal bruges af Sports College Mors, var blevet gjort klar, så deltagerne kunne danne sig et indtryk af det færdige bomiljø.

En prøvelejlighed i den af de to blokke, der skal bruges af Sports College Mors, var blevet gjort klar, så deltagerne kunne danne sig et indtryk af det færdige bomiljø.

Der har været en politisk styregruppe inde over projektet, idet Morsø Kommune er bygherre på nogle kontorfaciliteter, som skal udlejes til Sports College Mors. 1. viceborgmester Jesper Balle Kristensen (V) holdt tale, idet borgmester Hans Ejner Bertelsen (V) var optaget af andre opgaver.

- Jeg vil på vegne af Morsø Kommune sige tak for alle de bidrag, som har gjort, at vi er nået så langt. Der er ting, som gør sådan et byggeri mere bøvlet i disse år. Blandt andet stigende materialepriser og mangel på hænder. Vi ser frem til resultatet. Hvem ved, måske er det på et tidspunkt ens egne børn, der flytter ind i et aktivt ungemiljø her på stedet, sagde Jesper Balle.

Viceborgmester Jesper Balle Kristensen takkede på kommunens vegne samarbejdspartnerne Boligselskabet Nykøbing Mors, administratoren Domea, totalentreprenøren Dansk Boligbyg og arkitektfirmaet Friis & Moltke. Han takkede også de unge fra øens uddannelsesinstitutioner, som har givet input til indretningen.  <i>Foto: Bo Lehm</i>

Viceborgmester Jesper Balle Kristensen takkede på kommunens vegne samarbejdspartnerne Boligselskabet Nykøbing Mors, administratoren Domea, totalentreprenøren Dansk Boligbyg og arkitektfirmaet Friis & Moltke. Han takkede også de unge fra øens uddannelsesinstitutioner, som har givet input til indretningen.  Foto: Bo Lehm

Traneholm

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.