Kitesurfing gik galt: 65-årig slynget ind i bil
Kraftig blæst sendte 65-årig tysker direkte til hospitalet efter et voldsomt uheld
Opdateret kl. 18:33
En tur ud på Limfjorden mellem Thy og Mors fredag eftermiddag sluttede brat for en 65-årig tysk kitesurfer.
I stedet for at tilbringe aftenen sammen med sin familie er han nu indlagt på hospitalet i Thisted med en svær hjernerystelse.
Det fortæller vagtchef Anders Bøje Hansen fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Kl. 16.20 modtog politiet et alarmopkald fra Dyrehavevej ved Ørndrup på det vestlige Mors. Her var den 65-årige tyskergået i land med sin kite. Da han sammen med sin datter ville til at pakke sit udstyr sammen, fik den kraftige blæst fat i kitesurferen, som den ældre tysker stadig havde fat i, og han blev derefter slynget gennem luften og ind i en parkeret personbil.
- Vinden fik fat i dragen, inden de havde fået den ned og pakket sammen. Han har fået en relativ hård hjernerystelse, så han blev kørt i ambulance fra stedet og er nu indlagt til observation. Ifølge patruljen på stedet var han så omtåget, at de havde svært ved at få noget fornuftigt ud af ham, fortæller vagtchefen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.