Håndbold

U19 drenge brændte for meget og led sæsonens første nederlag

HF Mors U19 drenge led sæsonens første nederlag

Det blev til et klart nederlag til HF Mors U19 drenge lørdag eftermiddag. Arkivfoto: Claus Søndberg
Det blev til et klart nederlag til HF Mors U19 drenge lørdag eftermiddag. Arkivfoto: Claus Søndberg

SKANDERBORG: Lørdag eftermiddag fik HF Mors U19 drenge sæsonens første nederlag. Det skete på udebane mod Skanderborg Håndbold, hvor morsingboerne tabte 23-32.

- Vi mødte et godtspillende fysisk mandskab i dag, og det var fuldfortjent, at de vandt siger træner for HF Mors, Lars Krarup.

I første havleg var HF Mors med og spillede sig til flere store chancer. Dog brændte de for mange af dem, så det var hjemmeholdet der kunne gå til pause foran 18-12.

- I forsvaret ville vi gerne påvirke dem til at afslutte mellem backen og fløjen, og det lykkedes vi nogenlunde med. Men vi lukkede 18 mål ind i første halvleg, og det er for meget, siger Lars Krarup.

Efter pausen kom HF Mors bedre med og fik indhentet lidt af den føring, som Skanderborg Håndbold havde. Men cirka halvvejs gennem halvlegen mistede flere af spillerne fra HF Mors koncentrationen, og hjemmeholdet begyndte at trække fra igen og vandt kampen 32-23.

- Vi tog en timeout, fordi vores angrebspil blev for utålmodigt. Men vi kunne ikke nå at komme tilbage, så vi spillede resten af kampen for at begrænse skaden, siger Lars Krarup.

Kampfakta:

Håndbold, U19 Drengeligaen

Skanderborg Håndbold

HF mors

Resultat: 32-23

Pausestilling: 18-12

Mål: Anders Hyldal (5), Viktor Bergholt (4), Mikkel Krog (3), Mads Svane Knudsen (3), Anders Svarrer (3), Mikkel Damgaard (2), David Brask Sørensen (2) og Sigurd Jensen (1)

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden