U19 drenge slutter året af med kneben sejr

Defensiven svigtede for Mors-Thy U19, der måtte kæmpe hårdt for at få en sejr mod Aarhus HC

Arkivfoto: Henrik Bo <i>Foto: Henrik Bo</i>

Arkivfoto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

AARHUS:Lørdag eftermiddag skulle spillerne fra Mors-Thy U19 i aktion for sidste gang i år, da de ude mødte Aarhus HC. Det blev en tæt kamp, men Mors-Thy U19 havde kvaliteten til at vinde 36-34.

- Vi havde godt styr på offensiven i dag og scorede relativt let mål, men defensivt havde vi problemer, og derfor blev det så tæt, siger Rune Lanng, der vikarierede som træner for Mors-Thy U19.

Gæsterne fik en god start på kampen og bragte sig hurtigt foran med fire mål. I angrebet spillede de klogt og kom let til scoringer. I forsvaret stod de også fint og fik også de nødvendige redninger.

De holdt føringen og gik til pause foran med fem, 18-13.

- Anden halvleg blev lidt mere rodet. Vi blev for flade og tabte for mange dueller, så de fik for let ved at score, siger Rune Lanng.

Anden halvleg blev tæt, og Aarhus HC fik hentet en del af føringen, så Mors-Thy U19 kun var foran med to mål.

Heldigvis for Mors-Thy U19 havde de stadig let ved at score mål, og derfor kunne de køre sejren i hus. Det endte med en sejr på 36-34 til Mors-Thy U19.

Dermed går Mors-Thy U19 på julepause på andenpladsen med 24 point.

- Det var ikke vores bedste kamp i sæsonen, men det er fedt, at vi bevarer roen og kæmper hårdt, så vi får de to point, siger Rune Lanng.

Kampfakta

Håndbold, U19 Liga 

Aarhus HC

Mors-Thy U19

Resultat: 34-36

Pause: 13-18

Mål: Victor Norlyk 8, Magnus Norlyk 8, Kristoffer Vestergaard 7, Magnus Pedersen 6, Rasmus Houmøller 4, Niklas Jensen 2 og Mickey Olah 1

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.