Uden sejr: Nordvestmors tabte igen
Nordvestmors har blot hentet et point i hele sæsonen i serie 2.
Nordvestmors BK
Lemvig GF
2-5
fodbold, serie 2
ØSTER JØLBY: Lørdag var det blevet tid til, at Nordvestmors skulle synge svanesang i serie 2. Holdet fra Øster Jølby har haft en skuffende sæson, hvor det er blevet til et point, og nedrykning var for længst en kendsgerning. Pointhøsten for sæsonen blev ved det ene point, for Nordvestmors tabte sæsonens sidste kamp på hjemmebane mod Lemvig med 2-5.
- Vi mødte bare et meget bedre hold i dag. Både i teknik og kondition var de bedre end os, siger Nordvestmors-træner Poul Bak Pedersen.
Nordvestmors gik ind til kampen med et defensivt udgangspunkt, og det havde morsingboerne også fin succes med i første halvleg. Dog fik Lemvig scoret en enkelt gang i første halvleg.
I anden halvleg viste hjemmeholdet sig fra en markant dårligere side. I det 52. og 53. minut førte to opspilsfejl nemlig til to Lemvig-scoringer. Kort efter fik Mads Vester reduceret, men Lemvig svarrede igen med en scoring til 1-4. Med et kvarter tilbage fik Mathias Hansen reduceret, og i kampens overtid scorede Lemvig kampens sidste mål til slutstillingen 2-5.
- Det har været en svær sæson for os med skader og spillerafgange. Spillerne er altid gået ind med oprejst pande, og det fortjener de ros for, siger Poul Bak Pedersen.
Pausestilling: 0-1
Mål: 0-1 (23). 0-2 (52). 0-3 (53). 1-3 Mads Vester (55). 1-4 (69). 2-4 Mathias Hansen (74). 2-5 (90).
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.