Kolonihaver

Værsgo': 15 nye kolonihaver

Folk med grønne fingre kan blive skrevet op til en have i Markedsgade

Morsø Kommunes driftsafdeling er i gang med at anlægge kolonihaver på engarealet i Markedsgade.
Morsø Kommunes driftsafdeling er i gang med at anlægge kolonihaver på engarealet i Markedsgade.

Opdateret 15. marts 2022 kl. 08:15

NYKØBING: Nykøbing får 15 nye kolonihaver. Morsø Kommune er gået i gang med at klargøre et område til små havelodder på Markedsgade i den nordlige del af byen.

Her ligger i forvejen haveforeningen Vibeengen, og de nye kolonihaver bliver en del af den.

- De nye haver er en erstatning for, at der var udlagt et område til kolonihaver på den gamle golfbane ved Eghøj. Desuden er der et kolonihaveområde på Elsøvej, hvor der er forurening fra dengang, grunden var jernstøberi. Det har vi nedlagt, og der er kun et par haveejere tilbage, som indtil videre har ønsket at beholde deres haver, siger Niels Pedersen, chef for Center for Teknisk Drift i Morsø Kommune.

Nye kolonihaver i anlægges i Markedsgade i Nykøbing. Foto: Bo Lehm

Hække som adskillelse

Der er dermed kun tale om en mindre nettoforøgelse af kolonihaveudbuddet i Nykøbing.

- Kommunens driftsafdeling er i gang med at planere og plante hække i Markedsgade med lidt hjælp fra indlejede folk. Derefter bliver der sat låger i, og der bliver trukket vandforsyning. Jeg vil tro, at haverne vil være klar til overtagelse i maj, men allerede nu kan interesserede lejere blive skrevet op. Vi har allerede fået flere henvendelser, siger Niels Pedersen.

Rekreative vådområder

Området ved Eghøj er siden efter en politisk vedtagelse blevet udset til vådområde og afvandingskanal for den grønne kile mellem Markedsgade og N. A. Christensens Vej. Både her og ved Markedsgade vil der blive anlagt rekreative områder med stier, som i Markedsgade kommer til at ligge lige syd for de nye kolonihaver.

Man kan blive skrevet op til en kolonihave ved at henvende sig til gartnerformand Jesper Sørensen, Teknisk Drift i Morsø Kommune.

Der bliver 15 nye havelodder i størrelser fra 300 til 433 kvadratmeter. Foto: Bo Lehm

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden