Vanvidskørsel

Vild biljagt: Smadrede ind i sine kammerater, så deres bil rullede rundt på en mark

19-årig sigtet for at udvide hensynsløs grov kådhed til fare for menneskeliv

19-årig fra Skive blev varetægtsfængslet ved Retten i Holstebro. Arkivfoto

19-årig fra Skive blev varetægtsfængslet ved Retten i Holstebro. Arkivfoto

MORS/HOLSTEBRO:På Næssundvej i Hvidbjerg, langs Vestmorsvej og på Vilsundvej ved Solbjerg forfulgte en 19-årig mand fra Skive tirsdag aften to jævnaldrende bekendte i en anden bil og påkørte dem, hvorved deres bil kørte af vejbanen og trillede rundt på en mark 20 meter vest for Vildsundvej. De to forfulgte slap med overfladiske knubs, men den ene af dem skal undersøges for en mulig rygskade.

Fængslet i fire uger

Politiet kom til og anholdt skibonitten ved 22.30-tiden. Han blev onsdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Holstebro. Her valgte dommeren at varetægtsfængsle ham i fire uger.

- Ved hensynsløs grov kådhed har den unge mand fra Skive bragt andres liv i fare. Vi vurderer hans hastighed i uheldsøjeblikket til at have været 160 kilometer i timen. De unge havde aftalt at mødes, men så var der nogen, som fik kolde fødder, hvorefter biljagten startede, siger anklager Alexander Stürup, Midt- og Vestjyllands Politi. Han oplyser, at de to påkørte unge mænd er fra henholdsvis Oddense og Vejerslev.

Skibonitten blev sigtet for forsætlig fareforvoldelse efter Straffelovens § 252. Ingen af parterne var påvirket af alkohol eller stoffer under jagten.

Vanvidsbilist

- Men episoden er omfattet af den aktuelle strafskærpelse for vanvidsbilisme, fordi der var tale om særlig hensynsløs kørsel. Den sigtede kærede fængslingen, men jeg kan ikke forestille mig, at Landsretten når frem til en anden afgørelse. Uden at lægge hovedet på blokken, vil jeg vurdere forseelsen til at udløse over et halvt års ubetinget fængsel, men det afhænger af de kommende undersøgelser, siger Alexander Stürup.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.