Morten Albæk værdsætter Vendsyssel

Morten Albæk, er med i ledelsen i Vestas, og han afskyr både X-factor-effekt og jantelov. Det handler om at kende sit rette værd.

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

300 var mødt op til arrangementet, der både var tænkt som et ledelsesmæssigt indspark og mulighed for at networke med andre erhvervsfolk. Foto: Hans Ravn

FREDERIKSHAVN:- Jeg kommer gerne til Frederikshavn, hvis kalenderen tillader det. Jeg boede jo i Vendsyssel de første 18 år af mit liv, min far var direktør på Dafolo og jeg har spillet fodbold fire år i FfI. Så Vendsyssel og Frederikshavn er særligt for mig.

Det fortalte Morten Albæk til NORDJYSKE efter han var færdig med sit foredrag for 300 deltagere ved gårsdagens Erhvervs-Get-Together på Knivholt, hvor Morten Albæk fra Vestas fra hovedtaler.

Morten Albæk er i dag Global Marketing- og Kommunikationsdirektør i Vestas. Han stammer fra Uggerby ved Hirtshals og han holdt sit foredrag om ’Det Gennemsnitlige Menneske’. Interessen for den slags arrangementer, hvor man som deltager først kan høre en af Danmarks mest fremtrædende erhvervsleder og derefter networke med de lokale erhvervsfolk viser med det store deltagerantal at være det rette koncept.

De tre erhvervsforeninger bag arrangementet glæder sig over succesen.

Erhvervsforeningerne og driftsorganisationen Erhvervshus Nord havde netop forsøgt at sætte rammerne, for at lokale erhvervsfolk kunne mødes og networke, som det blev gjort i stor stil.

Formanden for Frederikshavn Erhvervsråd Karl Erik Slynge sagde blandt andet i sin tale:

- Vi bor i et område, hvor tingene ikke kommer af sig selv. Vi er nødt til at arbejde benhårdt og stå sammen om at skabe vækst og udvikling. De tre erhvervsforeninger har derfor taget initiativ til denne aften, fordi vi tror på, at fællesskab er et nøgleord for at få succes i et område som vores.

Borgmester Birgit Hansen var også på talerstolen, og hun siger om aftenens arrangement:

- Det er en virkelig stor kvalitet, at vi taler så meget med vores erhvervsliv her i kommunen, som vi gør. Et arrangement som dette giver os mulighed for under uformelle former at komme tættere på hinanden og drøfte de udfordringer og muligheder, vi har for at skabe vækst og nye arbejdspladser i kommunen.

- Vi er en del af global verden, og vi skal kæmpe for at være konkurrencedygtige på vores styrkepositioner. Det stiller krav om, at vi i et stærkt og tæt samarbejde mellem erhvervslivet, uddannelserne og kommunen, sikrer, at vi uddanner og tiltrækker den nødvendige arbejdskraft. Derfor har jeg i dag opfordret virksomhederne til at spørge efter den arbejdskraft, de mangler og bedt dem åbne dørene for de unge, der har brug for praktik- og lærepladser bl.a. indenfor bygge- og anlægsbranchen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.