Mortens and forårsagede brand
Beboelsen på en mindre landejendom ved Morild er totalskadet efter brand i gryde
Opdateret kl. 16:06
MORILD: Forberedelserne til mortensaften endte galt i beboelsen på en mindre landejendom på Klarupvej ved Morild. Den ene af husets beboere forlod et kort øjeblik gryden med anden. Da hun kom tilbage var der ild i gryden.
Ilden bredte sig hurtigt op igennem loftet til tagrummet og derefter til bagindgang og stue.
- Huset er nærmest totalskadet og svært sod- og røgskadet. Vi er ved efterslukningen, der kommer til at vare den næste halve times tid, siger Thomas Dybro Andersen, indsatsleder Hjørring Kommune.
Det var station Sindal med assistance fra Hjørring, der rykkede ud til branden.
Der var to personer hjemme, da branden opstod. Kvinden, der stod ved gryden, kom på sygehuset med brandskader på hænderne, fordi hun havde forsøgt at slukke branden, inden den bredte sig.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.