EMNER

Motorcykler i massevis i Skagen

Danmarks Veteran Motorcykleklub mødes i Skagen

Så er der Skagensløb - og det giver masser af køreglæde og sjove dage. Privatfoto.
Så er der Skagensløb - og det giver masser af køreglæde og sjove dage. Privatfoto.

FREDERIKSHAVN: Danmarks Veteran Motorcykleklub holder de kommende tre dage - altså 29., 30. og 31. maj klubbens 49. Skagensløb.

Siden klubben blev stiftet i 1965 har Skagensløbet tiltrukket rigtig mange deltagerantal, ja for mange er det simpelthen kult at deltage. Og ikke så få af klubbens medlemmer har efterhånden deltaget mere end 25 gange.

Klubbens formål er at restaurere og bevare motorcykler fra før 1940. Når de er blevet køreklare, drømmer de fleste medlemmers om at gennemføre et Skagensløb. I mange år har klubbens betingelse for at motorcyklister kunne deltage, at deltagerne ejer en motorcykel fra før 1940. Men i dag kan man også blive medlem, hvis man interesserer sig for veteranmotorcykler kan man blive medlem af klubben.

De gamle Skagensløb, hvorfra idéen kommer, blev kørt fra København til Skagen og retur - første gang i 1913 og i 1966 tog Danmarks Veteran Motorcykleklub turen på sit løbsprogram. Det har været afviklet hvert år lige siden.

De yngste motorcykler i årets løb er 80 år gamle - mens de ældste er 103 år. Det er med andre ord antikviteter på hjul. De fleste deltagere bruger ca. fem dage på at tilbagelægge de 1200 km., løbet let løber op i.

Løb starter i København torsdag morgen, og første etape slutter i Middelfart. Næste dag går det videre til Rebild og sidste dag slutter ved Skagen Rådhus.

Læs mere på www.dvm.dk.

Gå til relaterede emner

Forsiden