Motorcyklist bragede ind i bil
Gled i kurve i Tolne - mand kom lettere til skade
Opdateret 09. juni 2022 kl. 10:49
TOLNE: Lidt i klokken halv syv torsdag morgen skete der et trafikuheld på Kirkevej i Tolne. Ifølge politiet kom en 26-årig mand fra Bindslev-området kørende ad Kirkevej mod syd på sin motorcykel, da han gled i en kurve. Herefter kurede han ind i siden af en modkørende bil, som blev ført af en 48-årig kvinde fra lokalområdet. Uheldet resulterede for motorcyklistens vedkommende i ”lettere tilskadekomst”.