Motorcyklist dræbt i ulykke
Bilist foretog uvending ud foran motorcyklist på Thisted Landevej
Opdateret 11. juni 2014 kl. 05:38
BIRKELSE: En 61-årig mandlig motorcyklist fra Karby på Mors blev tirsdag aften dræbt på stedet, da han kolliderede med en bil på Thisted Landevej ved Birkelse.
Det oplyser vagtchef Jan Stagsted hos Nordjyllands Politi.
Ulykken skete omkring klokken 20.30, hvor en 66-årig bilist foretog en uvending ud foran motorcyklisten som ikke kunne nå at undvige, og derfor kørte direkte ind i bilens højre side. Kollisionen var så voldsom, at motorcyklisten blev erklæret død på stedet af lægen.
Den 66-årige bilist slap uskadt fra ulykken.
- Han er chokeret efter ulykken, men er ikke kommet fysisk til skade, siger vagtchefen.
De pårørende til den 61-årige dræbte motorcyklist er blevet underrettet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.