Gedsted

Motorikken sat på prøve i Troldeskoven

Nul til seks-årige udfordret i skov ved Gedsted

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Michael Bygballe

GEDSTED:Der var så vidt vides ikke en eneste trold, men hyl, sjov og grin var der til gengæld i rigelige mængder, da Troldeskoven ved Gedsted torsdag var ramme om arrangementet ”Spring ud i naturen” for dagpleje- og børnehavebørn - et projekt sat i værk af Friluftsrådet med støtte fra Nordea-Fonden.

Knap en halv snes private dagplejere fra området og deres børn samt børn og pædagoger fra børnehaven i Haubro var draget i skoven for at udfordre børnekroppens sanser.

- Sjovt, lød det fra knap to-årige Karla, mens hun med et kæmpesmil lagde an til de mange aktiviteter i den smukke løvskov. Blandt andet ”sanseskattejagt” med bind for øjnene og ”grenskydning”.

Det var dagplejer Kirsten Michaelsen fra Gedsted, der bor lige op ad Troldeskoven, som havde inviteret dagplejere samt børnehaven i skoven.

Hun er nemlig ambassadør for ”Spring ud i naturen”.

- Forskning viser, at børn der færdes i naturen udvikler bedre motorik og balance, bedre koncentration og bedre samspil med andre børn, så derfor er det vigtigt at komme ud i naturen, lød det fra Kirsten Michaelsen, efter hun havde budt velkommen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.