Motorvej åbnet igen
E39 ved Brønderslev var lukket til tirsdag morgen efter fare for underminering
Opdateret 21. oktober 2014 kl. 17:08
BRØNDERSLEV: Kort før klokken 9 tirsdag morgen blev motorvej E39 ved Brønderslev atter åbnet for trafik, oplyser Vejdirektoratet.
Det var ellers nødvendigt at lukke den vigtige hovedfærdselsåre i nordgående retning fra mandag eftermiddag, fordi vejen var blevet undermineret efter de seneste dages megen regn go store vandmasser.
Vejdirektoratet spærrede motorvejen mellem afkørsel 6 og 5 i nordgående retning. Det betød, at bilisterne blev ledt af motorvejen ved frakørsel 6 Brønderslev C.
Det var nødsporet og den højre vejbane i nordgående retning, der var undermineret. Vejdirektoratet begyndte at udbedre motorvejen mandag aften.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.