Motorvej: To biler stødte sammen
To biler er impliceret i et færdselsuheld på motorvej E39
Opdateret kl. 19:00
TYLSTRUP: To biler stødte sammen på motorvej E39 i nordgående retning lige nord for Tylstrup tirsdag eftermiddag kl. 15.50.
Bilerne var på vej mod nord, da en anden bil trak ud for at overhale.
- Bilisten bagved var tæt på og kunne vælge mellem at undvige og bremse. Bilisten valgte at bremse med det resultat, at en bagvedkørende ramte bilens bagskærm, og den ene bil snurrede rundt, fortæller vagtchef Mogens Hougesen fra Nordjyllands Politi.
Begge bilister klagede over nakkesmerter, og folkene fra beredskabet i Brøndslev måtte fjerne stolpen mellem fordøren og bagdøren for at kunne få føreren ud af bilen, oplyser beredskabschef Jens Anker Gere fra Beredskabet i Brønderslev Kommune.
De to personer blev kørt på Aalborg Universitetshospital til tjek, men ifølge politiet skulle de ikke være kommet alvorligt til skade.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.