Sport

MTH mod Aalborgs ”vingebårne” overmænd

Tobias Ellebæk er klar til dagens opgør mod Skanderborg

Arkivfoto: Bo Lehm
Arkivfoto: Bo Lehm

Opdateret kl. 10:26

SKANDERBORG: - De slog jo Aalborg sidst, så det kan være de rider på en bølge, eller føler de har fået vinger og kan slå os på deres hjemmebane.

Mors-Thys Tobias Ellebæk er opsat på, at dagens kamp på udebane mod Skanderborg ikke bliver en nem kamp.

- De løber på alt, så vi skal spille klogt angrebsspil og ikke lave dumme afslutninger, så de kan løbe kontra, siger bagspilleren.

Skal slå sig løs

Han og holdkammeraterne kommer dog også med selvtillid til kampen. I sidste uge fik de revancheret deres dårlige start på foråret med en sejr over Bjerringbro-Silkeborg.

- Vi spillede en rigtig god kamp. Vi slog os løs, og det er det, der skal til, siger Tobias Ellebæk, der scorede otte mål i sidste uges kamp.

Til dagens kamp har han kun et mål for øje: Sejr.

- Selvfølgelig skal vi vinde. Det tror vi også på. Vi ved godt, at vi skal vinde de sidste tre kampe for at have muligheden for at komme i slutspillet, siger han.

Har det nemmeste program

Slutspilspladsen er lige nu tre point væk for Mors-Thy, som kæmper om pladserne med SønderjyskE, Århus og Ribe-Esbjerg. Sidstnævnte ligger i skrivende stund på den slutspilsgivende ottendeplads.

- I forhold til de tre andre hold, har vi måske det nemmeste program tilbage, men ingen kampe bliver lette, siger Tobias Ellebæk.

Efter dagens kamp, der begynder klokken 15 i Skanderborg, mangler Mors-Thy at møde Lemvig-Thyborøn og Ribe-Esbjerg.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden