MTH pressede mestrene
Mors-Thy Håndbold tabte kun med et mål i træningskamp mod BSVs danske mestre
SILKEBORG: Mors-Thy Håndbolds ligaherrer var tæt på en flot skalp, da de blå fredag mødte BSVs danske mestre i en træningskamp på udebane i Jysk Arena i Silkeborg.
Det blev dog ved lige ved og næsten for Jan Paulsens tropper, da Mors-Thy tabte opgøret med 29-28.
- Det var en godkendt anden halvleg. I første halvleg var det ikke godt. Vi lavede masser af basale fejl. Vi brændte chancer, smed bolde væk og havde problemer med bare at kaste og gribe, så jeg måtte tale med store bogstaver i pausen, siger Jan Paulsen.
Nickolei Jensen blev igen topscorer for Mors-Thy med seks mål, hvoraf to blev scoret på straffekast. Jens Chr. Brauner spillede en stor anden halvleg med fem mål, og der var også plusser i karakterbogen til den svenske højre back Marcus Dahlin med fire pletskud.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.