Byggeri

Muhlighederne er udtømt for Kvægtorvet

Nedrivningen af Kvægtorvet i Aalborg er begyndt. Forkæmperne har kapituleret - Kvægtorvet er fortid, men byen bliver fattigere, lyder det i en sidste salve.

De karakteristiske buede vinduesrammer bliver lempet ud af hullerne i den faldefærdige ruin. De er solgt til en privatmand, der vil bruge dem som udsmykning i en ladebygning. Foto: Martin Damgård
De karakteristiske buede vinduesrammer bliver lempet ud af hullerne i den faldefærdige ruin. De er solgt til en privatmand, der vil bruge dem som udsmykning i en ladebygning. Foto: Martin Damgård

Historien er slut for Kvægtorvet i Aalborg. Entreprenørmaskiner er nu godt i gang med at pille bygningen fra hinanden, og i næste uge er der intet tilbage. Så er murværket og fundament fjernet og jorden planeret af Komdrup/St. Arden Maskinstation. Nedrivningen baner vej for et nyt parkeringsanlæg med tilhørende rampe, som Aalborg Kommune har i udbud. - Det er beklageligt, at det er gået sådan, men jeg kan ikke se andre muligheder, bemærker en af forkæmperne for Kvægtorvets bevarelse, arkitekt Svend-Aage Jakobsen. Han har igennem en årrække fungeret som rådgiver for de skiftende ejere og har lagt kræfter i at genskabe den gamle handelsbygning, der for flere år siden genlød af sit sidste muh. - Tiden har ikke været med mine bygherrer, men de har nok heller ikke haft samme engagement, som jeg har haft. Jeg forstår godt, hvis de har følt sig fristet til at sælge grunden, siger Svend-Aage Jakobsen. Han mener også, at kommunen svigter bevarelsen af et stykke kulturhistorie. - Hvis kommunen virkelig havde villet noget med Kvægtorvet, havde man fastholdt kravet til bygherrerne om deres pligt til at genopføre bygningen, påpeger Svend-Aage Jakobsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden