Multiarena i Højene
Byrådet gav grønt lys til idrætsforening, som nu kan søge fonde om penge
HJØRRING:
Højene Skole og Skibsby-Højene Idrætsforening (SHI) kan nu gå i gang med at søge fonde om penge til deres fællesprojekt. Byrådet gav SHI råderet over det planlagte område syd for hallen.
Skolen og idrætsforeningen har tænkt sig at arbejde sammen om ”Projekt Hjørring Multi Arena”, som vil skabe en række baner til leg, idræt og bevægelse syd for hallen. Der anlægges blandt andet to kunstgræsbaner samt et legeområde. I alt et areal på 14.200 kvadratmeter.
Den samlede anlægssum er godt 8,6 millioner kroner.