Skovsgård

Multihus og hal renoveres for millioner

Hallen skal have nyt tag og solceller og multihuset skal have ny belysning

7
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Billeder til artikel om Skovsgaard Multihus, der skal have ny belysning m.m.Foto: Martin Damgård

SKOVSGÅRD:Det er blevet tid til den helt store tur for Skovsgård Multihus og hallen, der begge er blevet kigget efter i sømmene. Multihuset blev opført i 2006 og er i fornem stand. Men pærerne er ikke af den nye energisparende LED-type. Så Multihus og den tilhørende hal fra 1978 skal have skiftet til LED-pærer. Hallen får også nyt tag med solceller på.

Det gamle eternittag er aldrig blevet skiftet og er meget slidt. Det har ikke kunnet holde til de sidste vintres store snetryk med meterhøje dynger på tagene. Der siver vand ned gennem taget, som er fuldstændigt mosbegroet. Isoleringen er også helt utilstrækkelig, så meget varme forsvinder op i den blå luft. Bestyrelsen har derfor ikke set anden vej end at skifte taget helt ud og isolere det bedre.

De samlede renoveringsomkostninger beløber sig til 2,1 millioner kroner. Taget udgør langt den største post. Energirenoveringen vil betyde fremtidige årlige besparelser på 120.000 kroner.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.