Murermestervillaen er den bedste investering
Er en bedre investering end både patriciervillaen og funkisvillaen.
DANMARK: Hvilken type villa er mest attraktiv i det nuværende boligmarked? Det spørgsmål er samtlige mæglere hos RealMæglerne og BoligOne blevet stillet.
Og det blev hverken det moderne parcelhus, den prangende patriciervilla, eller den stilistiske funkisvilla, der løb med sejren. Det gjorde derimod den klassiske murermestervilla, der præger talrige boligkvarterer rundt om i mange af landets byer.
Og som om det ikke var nok, blev selvsamme murermestervilla også kåret til den villatype med det største investeringspotentiale, med patriciervillaen og funkisvillaen på de efterfølgende pladser.
Sund fornuft
Undersøgelsens resultat vil givetvis overraske mange. Men undersøgelsens konklusion er imidlertid slet ikke så overraskende endda.
- Undersøgelsens resultat er en logisk følge af det nuværende økonomiske klima. Murermestervillaen repræsenterer sund fornuft, og det er i højsæde efter en række turbulente år på boligmarkedet, forklarer direktør Niels Brandt fra RealMæglerne Holding A/S.
Den klassiske murermestervilla kendes ved det røde tegltag med høj rejsning og facader af røde teglsten, typisk med hvidmalede dannebrogsvinduer.
Det er desuden tit lavet af gode robuste materialer, der er med til at holde vedligeholdelsesomkostningerne nede.
Da villaerne samtidig ofte har en god beliggenhed i attraktive forstads-kvarterer, er det ikke underligt, at de er i høj kurs for tiden, mener Niels Brandt.
Mulighed for en god handel
Både patriciervillaen og funkisvillaen har dog stadig deres tilhængere. Og det vil de også have fremover.
Så Niels Brandt mener, at hvis du kan man finde nogle godt beliggende af slagsen, til en pris, der afspejler de økonomiske realiteter i det nuværende marked, er der absolut stadig mulighed for at gøre nogle gode handler.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.