Erhverv

Nye arbejdspladser: Ny fabrik skal give gamle mursten nyt liv

Gamle mursten skal renses og genbruges

Murstensfabrikken får på sigt 15 arbejdspladser. Arkivfoto
Murstensfabrikken får på sigt 15 arbejdspladser. Arkivfoto Lars Pauli

Opdateret kl. 15:35

HJØRRING/BRØNDERSLEV: Affaldsselskabet AVV opretter nu en fabrik, der skal rense gamle mursten. Det sker i et samarbejde mellem AVV og virksomheden Gamle Mursten i Svendborg.

Det ventes, at Gamle Mursten på kort sigt skaber 5-10 fuldtids- og deltidsstillinger og på langt sigt op til 15 fuldtidsstillinger.

Projektet flytter borgere på kanten af arbejdsmarkedet tættere på ordinær beskæftigelse, og effekten forventes at være årligt 300.000 kr. pr. person, hvis den ordinære beskæftigelse bliver permanent.

AVV forventer en lokal omsætning på 10 mio. kr.

Rensning af gamle mursten

Der skal etableres en produktionslinje, der renser gamle mursten, så de kan indgå i nye byggerier. For at understøtte dette, skal kommunen foreskrive at mursten skal genanvendes, og ved nedrivninger sikre, at mursten sorteres fra, og de skal så til AVVs anlæg. Ligeledes bør kommunen prioritere at anvende genbrugssten ved opførelse af kommunale bygninger.

AVV har efter godkendelse i de to ejerkommuner (Hjørring og Brønderslev Kommuner) etableret et behandlingsanlæg til rensning af gamle mursten. Produktionsanlægget er etableret i samarbejde med virksomheden Gamle Mursten som har udviklet en patenteret behandlingsmetode og har mere end 14 års erfaring med oprensning og genbrug af mursten.

Gamle Mursten har fået lovning på CE-mærkning, som garanterer, at genbrugsstenene er velegnede til nybyggeri.

Skal skabe meningsfuld beskæftigelse

AVVs ambition for anlægget er, at hovedparten af genbrugsmursten i hele Nord- og Midtjylland skal renses på anlægget, som er placeret på Agdrupvej vest for Brønderslev. Hvis ambitionen skal realiseres, er det vigtigt at AVVs ejerkommuner går forrest, og viser vejen mod en cirkulær tilgang til byggeri.

I dag sker der oftest ingen separat nedbrydning af mursten, og de fleste gamle mursten bliver derfor nedknust og brugt som vejfyld og lignende. Mursten kan i stedet genbruges og medvirke til at skabe meningsfuld beskæftigelse i lokalsamfundet, sikre et bedre miljø og været et godt, konkret eksempel på hvad cirkulær økonomi betyder.

Genbrug af mursten skaber lokale arbejdspladser på det rummelige arbejdsmarked - arbejdspladser, der på sigt kan løfte de tilknyttede til ordinær beskæftigelse, og vil kunne omfatte opkvalificeringsforløb for udsatte ledige.

Afledte effekter heraf vil være mere beskæftigelse i lokalområdet indenfor håndværk og transport. Den sociale Kapitalfond medvirker i projektet og blåstempler aktiviteten i forhold til det rummelige arbejdsmarked.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden