Museer mere synlige på Kulturmødet i år
Både musik- og teatergrupper vil bruge Museum Mors’ rammer, mens ansatte fra museer i Region Midt og Nordjylland fylder skabe foran Musikværket
MORS: Under de første tre Kulturmødet på Mors har museerne ikke været særligt synlige i det kulturelle billede.
Det bliver der lavet om på i år.
- To teatre har spurgt, om de må bruge nogle af museets lokaler til at spille deres forestilling, og det har vi naturligvis sagt ja til. Desuden er vi blevet ringet op af en musikgruppe, som gerne vil spille på Støberimuseet, siger museumsdirektør Anders Have Espersen, som dog endnu ikke kan røbe, om der bliver tale om heavy metal eller om en ganske anden musikalsk genre.
Men museernes største projekt under dette års kulturmøde bliver til i samarbejde mellem Kulturarv Nord, Midtjyske Museers Udviklingsråd og Organisationen Danske Museer (ODM) med økonomisk støtte fra Region Nordjylland og Region Midt. Projektet hedder KulturSkaberne.
Sideløbende vil ODM også stå for en række debatter under Kulturmødet.
- Debatterne kommer til at finde sted i det område, der hedder Brøndum, fortæller Anders Have Espersen.
Han oplyser, at der desuden vil være gratis adgang til alle museets afdelinger i de to dage fra 25. til 27. august, hvor dette års Kulturmøde finder sted.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.