Museum får ikke lov at udvide i første omgang
Johannes V. Jensen Museet i Farsø fik nej til lån
FARSØ: Økonomiudvalget i Vesthimmerlands Kommune sagde nej til at optage et 30-årigt lån, så Johannes V. Jensen Museet i Farsø kunne købe nabohuset og dermed udvide museet.
- Det bedste, vi kan tilbyde museums-folkene, er, at vi kan tage udgiften på de 1,4 mio. kr. med på 2014-budgetforhandlinger til efteråret, siger borgmester Knud Kristensen (K), som er formand for økonomiudvalget.
Formand for museet Bodil Nymark frygter, at huset til den tid kan være solgt for længst.
- Afslaget fra kommunen gør det meget svært for os. Det største problem er, at vi har svært ved at gå til de store fonde med ansøgninger, når ikke kommunen bakker op her og nu, siger museumsformanden.
Nu vil museet arbejde på at rejse penge til udvidelsen fra lokale investorer.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.