Aalborg

Musik i nye rammer

Studerende fra musikkonservatoriet spillede live til en lektion i spinning - formålet er at præsentere musikken i nye rammer

Numrene er sammensat, så de har et tempo der passer til træningen.
Numrene er sammensat, så de har et tempo der passer til træningen. Michael Bygballe

Opdateret kl. 08:16

AALBORG: Spinning til to- nerne af jazz og dansevenlig pop, fremført af det seks mand store liveorkester The Spin-ups. Det var tilbuddet i fitness dk i Shoppen i aftes, hvor det nye samarbejde så dagens lys.

Initiativet er taget af de to studerende på Det Jyske Musikkonservatorium, Margrethe May Gruhn og Carsten Høj Hansen, som led i deres uddannelse.

- I forbindelse med et samarbejdsprojekt skal vi kombinere musik med en anden kulturel ting, og vi synes, det kunne være sjovt at optræde live i forbindelse med en lektion i spinning, siger Carsten Høj Hansen, der selv spiller guitar.

- Det handler om at få musikken ud i en anden sammenhæng, end man er vant til. Vi studerende skal prøve at tænke i andre baner i forhold til, hvordan vi formidler vores musik.

Carsten Høj Hansen håber, at musikken bidrager positivt.

- Jeg har en idé om, at vi kan videreføre noget af den energi, vi selv har, når vi spiller. Og at vi kan gøre det til en sjov og ny oplevelse at være til spinning.

Efterfølgende skal Carsten Høj Hansen og Margrethe May Gruhn skrive en opgave om projektet og deres erfaringer.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden