Musikskolen opfører Musik i sne
Medvirkende skal spille helt ny musik efter en film i stedet for noder
Opdateret 20. maj 2022 kl. 08:31
FREDERIKSHAVN: 9. februar arrangerer Musikskolen i samarbejde med Ny Musik en stor koncert, som er kulminationen på længere tids arbejde. Koncerten foregår i Det Musiske Hus og der venter publikum en ganske speciel oplevelse
Det fortæller musikskoleleder Thomas Albæk Jacobsen.
Han er selv meget begejstret for den måde et af de nyskrevne værker skal opføres på.
- Frem for noder har Sæbynitten Jesper Pedersen lavet en film, som er en blanding mellem computerspillet Tetris og Guitar Hero, hvor forskellige grafiske elementer dikterer, hvordan eleverne skal spille værket. Det betyder, at både dygtige elever og nybegyndere kan spille sammen, og det er en rigtig spændende idé Jesper Pedersen har fået, forklarer Thomas Albæk Jacobsen.
Koncerten hedder ”Musik i sne - nykomponeret musik for børn og voksne.
På tværs af alder fremfører 35 musikskole-elever ny musik skrevet af 10 professionelle komponister. Udover Jesper Pedersen er der også musik af de lokale komponister Per Drud Nielsen og Michael Erbs.
- Og Musikskolens huskunstner Søren Møller har skrevet et værk, der bevæger sig i forskellige genrer.
Eleverne er fra 10-65 år, og de er fordelt på otte forskellige grupper.
Til koncerten kommer trioen Ordlyd også og hele arrangementet slutter af med et kæmpe fællesnummer for samtlige medvirkende.
Begejstringen for projektet Musik i Sne deles af formanden for Ny Musik Niels Christian Rasmussen, der ligesom musikskoleleder Thomas Albæk Jacobsen håber, at samarbejdsprojektet kan blive en tilbagevendende begivenhed.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.